Vi har alle et samfundsansvar. Et ansvar for at tage hensyn til eksempelvis miljø og menneskerettigheder, og for at bidrage positivt til vores samfund. Det kan gøres på mange måder. Det væsentlige er, at vi gør det – og ikke blot for at markedsføre os selv.

I edgemo er en af vores mærkesager at uddanne flere til vores spændende it-branche og gøre it tilgængeligt. For it kan noget. Vi kan gøre en forskel med it, og der er it i næsten alt i dag. Men der er også knaphed på it-arbejdskraft, og skal man tro analyseinstitutterne, bliver det kun værre.

Fælles handling for fremtiden

At jordens fremtid afhænger af en massiv, kollektiv indsats for at løse klimaudfordringerne er velkendt for de fleste. Det kræver ambitiøs handling – ikke mindst fra virksomheder verden over. Det er ganske givet, at vi ikke kan fortsætte med at drive forretning, som vi plejer. Men erfaringerne fra flere års tilløb mod et mere klimabevidst erhvervsliv har dog vist, at det kan være svært at skabe de rigtige – og mest effektfulde – tiltag.
Derfor har vi i Danoffice IT og edgemo nu forpligtet os til at være en del af Science Based Targets-initiativet, SBTi.

Vi forpligter os

Vi har valgt at forpligte os til flere internationale mål og standarder. I vores årlige Communication on Progress-rapport (COP) beskriver vi, hvordan vi i edgemo, edgemo green og Danoffice IT arbejder med bæredygtighed, social ansvarlighed, de 10 principper i FN's Global Compact og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores CSR/ESG Manager, Henriette Normann-Ekegren.

Læs vores aktuelle COP-rapport her

Uddannelse af nye it-talenter

Siden 2016 har vi lagt kræfter i at uddanne nye talenter til vores branche via et elev-forløb. Det kræver tid og oplæring at påtage sig ansvaret for at uddanne en elev. Det er en investering i både mennesket, samfundet og en dygtig medarbejder.

Men det er det hele værd. Vores erfaring i edgemo er entydigt positiv, og vi kan kun anbefale andre at investere i uddannelse af nye it-talenter. Og nu vi er ved anbefalingerne, så vil vi gerne slå et slag for også at tage elever ind, som måske ikke i første omgang så sig selv som en del af it-branchen.

Børnehjælpsdagen styrker anbragte børn og udsatte unge

Ikke alle har de bedste forudsætninger for at lære at bruge it. Nogle gange handler det om noget så simpelt som adgang til en pc. Eksempelvis har langt fra alle børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, samme digitale muligheder som deres jævnaldrende kammerater fra traditionelle familier.

Det gør Børnehjælpsdagen noget ved med Børnenes IT-Fond, hvor anbragte børn og unge får sin egen pc. Formålet er at styrke de unges sociale og personlige kompetencer samt øge deres uddannelsesmuligheder, da pc’en i dag er et helt centralt redskab i undervisningen.

edgemo hjælper løbende Børnehjælpsdagen i deres arbejde for at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Og vi vil gerne opfordre vores netværk til støtte Børnehjælpsdagens arbejde fx ved at donere brugt it-udstyr

Grøn IT, god forretning

I edgemo har vi øje for it, som kan støtte og skabe god forretning. It-udstyr kan nemt leve flere liv og dermed indgå i et kredsløb. Ved at anlægge en cirkulær tankegang kan I skåne miljøet OG tjene penge på jeres brugte udstyr.

Vil du vide mere om vores CSR/ESG

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til CSR/ESG, så kontakt Henriette. Handler din henvendelse i stedet om HR, elevforløb eller lignende, så tag endelig fat i Torben.