Azure Information Protection

Dagene hvor vi kunne holde virksomhedens data indenfor murene er slut. Og i en verden, hvor alt er forbundet, kan informationer og indhold deles på tværs af personer og deres enheder. Kun ved at sikre selve indholdet kan man som virksomhed få styr på hvem, hvad og hvor virksomhedens informationer kan tilgås.

Med Azure Information Protection (AIP) opnår du kontrol over dine data, har styr på processerne og minimerer risikoen for, at data tilgås af de ”forkerte” personer.

Når vi deler data via fx Word-dokumenter ved vi normalt kun, hvor data sendes hen i første ombæring; herefter har vi ingen kontrol over, hvor de gemmes eller endda videresendes. I andre situationer sender vi ting ud, som vi gerne vil kunne trække tilbage, fx hvis indholdet er fejlbehæftet eller ikke længere validt. Har vi så ovenikøbet dokumenter med følsomt indhold, vælger mange at behandle disse på samme måde eller fx bruge USB-nøgler til udveksling, hvilket kun i nogen grad reducerer risici ved håndtering.

Sov bedre om natten

Med AIP kan du beskytte indholdet af dine filer og selv vælge,  hvem, hvad, hvor og hvornår indholdet kan læses. Selvom fx et dokument sendes til mange personer, er det kun de personer, du selv har valgt, der kan læse dokumentet. Ligeledes kan du følge med i, hvem der har set indholdet. Får du senere behov for at trække information tilbage, kan du sætte udløb på indholdet, så det ikke længere kan tilgås.

Det giver tryghed og får de sikkerhedsbevidste til at sove bedre om natten.

Sådan virker Azure Information Protection

Med AIP krypteres indholdet af udvalgte dokumenter, og det er kun de valgte modtagere, der kan dekryptere indholdet, efter at de har identificeret sig overfor AIP. Det lyder måske kompliceret og besværligt, men heldigvis er processen automatiseret via en AIP-klient, der installeres på afsender og modtagers enheder, som er integreret med bl.a. Microsoft Office.

AIP giver mulighed for at mærke og klassificere data. Som bruger kan man nemt markere følsomt indhold, eller endda automatisere processen ud fra indholdets karakteristika. AIP-klienter findes til Windows-platformen og til enheder med iOS eller Android.

AIP kører som en Cloud service, der stilles derfor ikke krav om at installere elementer i din it-infrastruktur, andet end den føromtalte klient.

Platforme, der er integreret med AIP

AIP kan beskytte indhold i de filtyper, vi anvender i normalt kontorbrug, dvs. Work, Excel, PowerPoint, PDF-filter mv. Disse filtyper kan beskyttes som en integreret del af den daglige Office-anvendelse. AIP forventes at blive understøttet i et voksende antal applikationer, så beskyttelse indgår som en integreret del af disse.

Sådan kommer du i gang

Vi kan rådgive om og hjælpe dig med at implementere Azure Information Protection i din virksomhed, både som en separat løsning og som del af en klientplatform - uanset om det drejer sig om Windows-klienter eller mobile enheder.

Erfarne folk

Fra første møde til udført opgave opbygger vores konsulenter en værdifuld indsigt, som i sidste ende giver tryghed og bedre resultater.

Identity Management

Læs også om mulighederne for at få kontrol over dine identiteter - altså de brugerkonti, I anvender i jeres systemer - via edgemo's Identity Management-koncept, ID2go.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld nedenstående, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.