Backup
At tage backup skal være nemt og fungere uden større indsats. Det skal være nemt at genskabe data, samtidig med at det skal kunne skaleres. For få år siden outsourcede mange deres backup - i dag tager flere og flere det retur til eget datacenter, eventuelt i kombination med en kopi hos en leverandør eller i skyen.
Årsagen er blandt andet større krav til funktionalitet, end du normalt får via en traditionel remote backup. Et eksempel kunne være evnen til hurtigt at genskabe data i tilfælde af hackerangreb. Samtidig har mange et ønske om større grad af automatisering. Mange af de nævnte krav understøttes af VEEAM backup, hvilket er én af årsagerne til, at edgemo i mange tilfælde anbefaler denne løsning.
Vigtige overvejelser
Kravene til backup er individuelle. Hvilke systemer, applikationer og data skal sikres? Hvad er jeres forretningsmæssige prioritering - jeres Business Impact Assessment:
- Den tid, det må tage at få et system, applikation eller data genskabt
- I hvilken rækkefølge prioriteres systemer, applikation og data i forhold reetableringen
- Hvor meget data kan du ”tåle” at miste
Mange tager backup af kritiske servere hver time, så risikoen for datatab minimeres dramatisk. Andre ønsker at kunne reetablere et helt miljø. Har I data hos en Cloud-udbyder, skal det også inddrages i løsningen. Hvor længe skal data gemmes, og hvor ønsker eller må man lagre dem. Der kan være lovmæssige grunde til, at bestemte løsninger ikke er en mulighed.
Vigtige overvejelser som vores konsulenter gerne hjælper dig med. I edgemo bruger vi nemlig ikke pre-sales, vi bruger vores konsulenter. Fra første møde til udført opgave opbygger vores konsulenter en værdifuld indsigt, som i sidste ende giver tryghed og bedre resultater på grund af skarpere estimater og priser - og mere præcise køreplaner.
Placér dine data på flere lokationer
Backupdata kan placeres på en, to eller tre lokationer. Vi anbefaler en løsning, hvor du har data på minimum to lokationer. Den ene kopi kan være sikret, så hackere ikke kan få adgang, selv om de har fået adgang til resten af din infrastruktur.
VEEAM understøtter de mest anerkendte cloud-platforme som fx Azure, AWS og IBM, så du både kan tage backup af dine data her samt placere en ekstra kopi i skyen.
Licenser
VEEAM findes i tre udgaver: Standard, Enterprise og Enterprise Plus.
Standard og Enterprise differentierer sig primært på, hvad der kan tages backup af. Enterprise Plus tilføjer mulighed for at delegere arbejdet med at styre backup og restore opgaverne til fx afdelinger eller applikationsejere. Vælg også Enterprise Plus, hvis du ønsker WAN-acceleration - op til 50 gange hurtigere backup over WAN-forbindelser.
Intelligent Data Management
VEEAM Intelligent Data Management gør for data, hvad VMware gjorde for servere år tilbage. Du får mulighed for at flytte data på tværs af platforme, samtidig med at det sikrer dine data. Det er væsentligt nu, hvor SaaS som fx Office 365 er standard i mange virksomheder, og der kan komme et behov for at flytte data til eget datacenter, eller til en anden SaaS-platform.
Tænd kontakten