ITWatch har kigget på vores regnskab for 2016 og har skrevet to artikler om det flotte resultat på 5,9 mio kroner mod 1,8 mio i 2015 - en toplinjevækst på 25%
JP/Politikens' nye branchemedie, ITWatch, har opdaget, at vi den 1. maj offentliggjorde vores regnskab for 2016. De har skrevet hele to artikler om det flotte resultat på 5,9 mio kroner mod 1,8 mio i 2015 - en toplinjevækst på hele 25%. Og bliver vi ved de tørre tal, lander driftsresultatet i 2016-regnskabet på 7,7 mio. mod 2,6 mio. i 2015, imens årets resultat før skat lyder på 7,6 mio. og tager dermed et væsentligt spring fra 2015's 2,4 mio.
Det går med andre ord godt i edgemo. Og med sol på en blå himmel denne fine 1. maj, kunne man nemt fristes til at knappe en af de grønne op og fejre det (igen). Som vores CEO, Lars Andersen, udtaler til ITWatch: "Det er fantastisk. Efter at have knoklet i fem år, er vi nået i mål med at få egenkapitalen reetableret, ligesom vi har konsolideret os. Nu kan omverdenen se, at vi kan finde ud af at tjene penge, samtidig med at selerne holder ved, selvom vi vokser".
Lars undlader heldigvis heller ikke at fortælle, at vi regner med at ansætte nye edgemo people inden for flere områder i den kommende tid. Lad dette være en opfordring til at tage et kig på vores ledige jobs. For lige nu giver edgemo's vækst et slaraffenland af muligheder, som kun begrænses af egne ressourcer.
Om væksten fortæller Lars, at vi forventer at fortsætte den gode stil ved at gøre det, vi er bedst til. Det handler om at udvide samarbejdet med vores kunder og partnere inden for vores fem forretningsområder, samt udvikle både eksisterende og nye services.
På spørgsmålet om et salg af edgemo ligger og blinker forude, svarer Lars: "Det er der ikke planer om, for det går da meget godt". Vi kan kun give ham ret og takker ITWatch for et par fine artikler.
Læs seneste artikel på ITWatch - vær opmærksom på, at der kræves login
Læs første artikel om edgemo på ITWatch - vær opmærksom på, at der kræves login
Tænd kontakten