Hele fem udbud skulle der til. Og ikke færre end fire annulleringer, før rammeaftalen om Hardware og PC'er på SKI 02.02 faldt på plads! Men alt godt til den, som venter – og vi er glade for at kunne dele, at vi er valgt som sekundær leverandør på aftalen. En nyhed, som Computerworld har givet lidt ord med på vejen.
Aftalen er da også til at tage og føle på, da den dækker stort set alle offentlige virksomheder. En opgave, som kræver en sund økonomi og en effektiv organisation – ikke mindst for os som sekundær leverandør, da vi kommer til at byde ind på større ordrer på +100 pc'er.
Fire på SKI
At vi er landet på SKI 02.02 understreger blot vores stærke fokus på det offentlige marked, da vi nu er at finde på hele fire aftaler: SKI 02.06 på Software, SKI 02.17 på Konsulentydelser, SKI 02.22 på Drift og SKI 02.02 på Hardware og PC'er. En virkelighed, som slet ikke er tilfældig, fortæller Sarah Brix Steby, Head of Sales & Digital Health – Public:
”Vi har siden august 2022 haft et stort, dedikeret team, som indgående arbejder med vores offentlige kunder. Vi har længe været i en markant vækst på området, og vi ser fortsat en øget forespørgsel fra offentlige kunder og deres it-organisationer. Og hos os er der rene linjer hele vejen: Vi har altid en Tender Quality Manager med inde over, så vi sikrer, at alt, vi laver inden for vores aftaler, lever op til gældende krav og regler”.
Link til Computerworld's artikel om Danoffice IT på SKI 02.02 - husk abonnement
Tænd kontakten