Et stort byggeri i fire etager har rejst sig ved indgangen til Favrskov Kommune set fra Aarhus-siden. På afstand kunne der være tale om et lejlighedskompleks på de omtrent 5000 etagemeter. Nyopførelsen skiller sig markant ud fra områdets øvrige erhvervsbyggerier, men det har også været en del af projektbeskrivelsen, forklarer Kent H. Jeppesen, direktør for DCC.
Aarhus Stiftidende har interviewet Kent H. Jeppesen, direktør for vores søsterselskab, DCC, om vores nye bygning på Delta 8. "Det bliver kommunens ansigt udadtil, fordi det er det første, som du møder, når du kommer fra Aarhus" siger Kent og vi er helt enige.
DCC er Europas største distributør af overskuds-it. Fra hovedsædet i Hinnerup har de i de sidste 20 år fokuseret mest på køb og salg af nye it-produkter, men nu er de igen ved at få gang i den genbrugsforretning, de udsprang af. For brugt it-udstyr er igen en eftertragtet vare i Europa.
Vores fælles hus i Hinnerup summer af flere forskellige sprog, for selvom Danmark stadig er hovedmarkedet, har DCC også salg til bl.a. Tyskland, Sverige, Storbritannien og Slovakiet.
Tænd kontakten