DCC er edgemo's søsterselskab i Juhl Bach Holding sammen med Panzerglass og Egiss. Og som iværksætter er det bestemt meget værd at have en god storebror i ryggen. Dét og meget mere har Århus Stiftstidende skrevet en artikel om ud fra et interview af Kent Jeppesen, som både er direktør for DCC og medlem af edgemo's bestyrelse.
Dansk Computer Center (DCC) er edgemo's søsterselskab i Juhl Bach Holding sammen med Panzerglass og Egiss. Og som iværksætter er det bestemt meget værd at have en god storebror i ryggen. Dét og meget mere har Århus Stiftstidende skrevet en artikel om ud fra et interview af Kent Jeppesen, som både er direktør for DCC og medlem af edgemo's bestyrelse.
Stiften bruger store ord, når de kalder edgemo, Egiss og Panzerglass tre af Favrskov Kommunes største startup-succeser inden for de seneste 10 år. Og hvis tal er målestokken for succes, taler de da også sit eget tydelige sprog i artiklen. De fire selskaber har tilsammen en omsætning på langt over en milliard kroner.
Læs også om Juhl Bach Holding, Panzerglass og edgemo's nye hus
"DCC har været backbone for alle tre virksomheder i startup-fasen med hensyn til logistik, administration og kapital. På den måde har de været iværksættere på førsteklasse, og deres succes viser, hvor stor betydning det har, når den bagvedliggende organisation er på plads" udtaler Kent i artiklen.
Og vi giver Kent fuldstændig ret - vi havde næppe klaret os lige så godt uden DCC's støtte. Stor tak til Kent & Co. for hjælpen og tillykke med den flotte artikel i Stiften!
DCC er Europas største distributør af overskuds-it. Fra hovedsædet i Hinnerup har de i de sidste 20 år fokuseret mest på køb og salg af nye it-produkter, men nu er de igen ved at få gang i den genbrugsforretning, de udsprang af. For brugt it-udstyr er igen en eftertragtet vare i Europa.
Vores fælles hus i Hinnerup summer af flere forskellige sprog, for selvom Danmark stadig er hovedmarkedet, har DCC også salg til bl.a. Tyskland, Sverige, Storbritannien og Slovakiet.
Tænd kontakten