Det luner på en kold vinterdag at læse de positive ord, både ITWatch og Computerworld sender edgemo's medstifter Lars Andersen afsted med, i forbindelse med at han takker af som CEO for edgemo.

Med ord som hjertebarn, ordentlighed og nu skal jeg røvkede mig, sættes der streg under fortællingen om en god mand, der overdrager en stor og sund forretning til nye kræfter for selv at tage ud på nye eventyr - i første omgang, kaninjagt på Endelave. For det er dér, det lykkes ITWatch' journalist, Jakob Skouboe, at fange Lars Andersen på en regnvåd mandag. Som Jakob citerer Lars for: "En glimrende kontrast til mange års hårdt arbejde med at opbygge edgemo".

Spørgsmålet fra medierne er helt naturligt: "Hvad skal du nu, Lars?". Og indtil videre er svaret: "Jeg har ingen planer, og jeg glæder mig". Og mon ikke vi er mange, der efter mange år med fuld fart på, kunne være en smule misundelig på muligheden for lige at stoppe op og trække vejr. Det får han nu, den gode Lars, og han sendes afsted med utallige positive ord - både fra kollegerne, topledelsen, pressen og hele netværket på de sociale medier. Tak til jer alle for dét, det smitter positivt af på alle i edgemo og Danoffice IT.

Læs artiklerne direkte på mediernes egne websites (kræver abonnement).

ITWatch - "Nu skal jeg røvkede mig"

ITWatch - Efter opkøb: Direktør forlader Edgemo

COMPUTERWORLD - Efter salg til Danoffice IT: Edgemo-stifter Lars Andersen stopper som topchef

 

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.