COMPUTERWORLD var først på tasterne til at annoncere, at edgemo bliver et brand under moderselskabet, Danoffice IT. Det er ikke ligefrem breaking news, men dog heller ikke uvæsentligt for alle os i Danoffice IT, edgemo og Npvision Group.

Journalisten, Rasmus Ferdinand Ginman, roser os endda for at træffe beslutningen om at bevare begge navne - på et marked, hvor opkøb og rigeligt med navneskift og deraf følgende navneforvirring ellers er hverdagskost. Tak for det, Rasmus. Og ja, beslutningen gør mange ting nemmere for både vores kunder, partnere og os selv. 2022-kalenderen bliver heller ikke helt så fyldt af navnerelaterede opgaver, som det ville være tilfældet ved et komplet navneskift.

Til gengæld kan vi kaste os over at skabe en lækker ny lokation til, når vores afdeling i Albertslund flytter sammen med Danoffice IT's afdeling i Allerød på Borupvang 1 i Ballerup (se fotos herunder). Dét glæder vi os til at fortælle meget mere om snart.

Læs også: Nyheden om navnebeslutningen

I artiklen står, at Danoffice IT købte Datacon Enterprise Solutions i efteråret 2020. Det var dog allerede i juli 2019, at Lars Baun Jensen tiltrådte som CEO for den købte del af Datacon, og fusionen blev gennemført i juni 2020. Npvision Group blev derimod ganske rigtigt købt af Danoffice IT i 2020.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.