Med over 300 webinar-deltagere bugnede chatten af spørgsmål under vores webinar: edgemocca: Windows 11. Vi har her grupperet og besvaret dem efter bedste evne - måske du også finder svar på dine Windows 11-spørgsmål. Hvis ikke, så tøv ikke med at kontakte os.

Du er også mere end velkommen til at give os et praj, hvis der er noget, du mener, vi bør belyse; sammen kan vi kun blive klogere. Udfyld formularen i bunden af siden, så vender vi fluks retur til dig.

Da vi, en uge efter, afholdte edgemocca: Windows 365 fik vi igen mange gode spørgsmål, som vi har svaret på. Du kan læse spørgsmål og svar fra vores edgemocca: Windows 365 på denne side.

Fra Windows 10 til Windows 11

Bør man opgradere?
Man skal ikke skifte for at skifte, men fordi der er et krav, ønske eller et behov. Når det er sagt, vil alle nye sikkerhedsfeatures formentlig ikke komme på Windows 10. Windows 10 vil formentlig heller ikke få ret mange nye funktionaliteter da al udvikling må forventes at ske på Windows 11, herunder muligheder for Management, f.eks. via Microso0ft Endpoint Manager.
Man bør i hvert fald, som minimum, teste Windows 11 og eventuelt teste sammen med virksomhedskritisk software og hardware. Windows 10 "lever" indtil 2025, så der er lige et par år endnu med Windows 10.

Hvor lang tid efter release date synes I at man bør vente for at undgå de fleste opstartsfejl og problemer?
Windows 11 bygger på Windows 10, og det er vores oplevelse er at Windows 11 er utrolig stabil både som hybrid-join og Azure AD Join, men der er nogle småting vi gerne så fikset. Vi er som nævnt allerede godt i gang og har ca. 35% af vores computere på Windows 11. Vi ville planlægge udrulningen, dokumentation og erfaring for supportpersonale, og så begynde at tilbyde det til "frivillige" som en slagt "test i produktion".

Anbefaler I et skift til Windows 11, eller skal man vælge at gå den sikre vej, nu hvor Microsoft har meddelt Windows 10 build 21H2 har end of life i 2025?
Det er der desværre ikke et nemt og entydigt svar på. Det afhænger af dig/jer som bruger/virksomhed. Vi vil dog anbefale, at man som minimum begynder at kigge på og arbejde med Windows 11.

Hvad er jeres erfaring i forhold til opdatering fra Windows 10 til 11 vs. en frisk installation af 11?
Vi har endnu ikke hørt om problemer med en in-place upgrade af Windows 10 til 11. Hvis man efterlever de nuværende hardwarekrav, burde en in-place upgrade ikke give problemer.
Vi anbefaler at begynde at kigge på Windows Update for Business, og her igennem lade klienterne opgradere sig selv. Reinstall er "old school".

Hvad vil I selv gøre hos jeres mange ansatte: Opdatere til Windows 11 via Windows update, eller vil I lave en clean install? Har Microsoft meldt noget ud om anbefalingen?
Det bliver givetvis blandet - ligesom med Windows 10. Der bliver tilbudt en in-place upgrade og en "fuld" udrulning via et deployment-system.

Hvorfor hedder det Windows 11?
Vi var et par stykker, der skrev en post, da Windows 11 blev lanceret. Jeg tror overskriften var noget i stil med "Så kom der altså en 2'er". Det er jo ikke forfærdelig lang tid siden Microsoft sagde at "det her er altså den sidste version af Windows" og der har været mange gisninger om, hvad den næste så skulle hedde. Der er også mange sjove historier om, hvorfor Windows 10 altså hedder Windows 10. Jeg kan kun lægge mig op af de gode historier der er om, hvorfor det hedder Windows 11. Det er altså en lidt anden version af Windows og det giver god mening. Og jeg vil ikke afvise at der er noget marketing over at man kan komme ud med en helt ny Windows. Men der er sat en streg i sandet. Der er krav til hardware og sikkerhed - og de to ting bør følges ad. Jeg tror derfor det var en blanding af at der ér nogle nye krav til hardware og så mulighed for at komme ud og promovere et nyt OS. 

   

Implementering og policies

Er launch synkron mellem business og consumer. Hvis ikke hvad er launch så for consumer?
Alle udgaver af Windows 11 bliver lanceret d. 5. oktober 2021

Fungerer unattended installation på samme måde som med Windows 10?
Ja, det er det samme. Hvis man administrerer sin Windows 11 via Intune og Autopilot, så er der kommet er par gode visuelle ændringer, der gør det nemmere for brugere at følge med i processen.

Er der forskel på Group Policy Objects (GPO'er) fra henholdsvis Windows 10 og Windows 11? Nu sagde Kasper jo, at chatten ikke kunne disables centralt.
Vi forventer, at der kommer nye administrative templates til Windows 11, men hvorvidt chat-funktionen kommer til at indgå deri, er endnu uvist.

Er Group Policy Administrative Templates filer til Windows 11 frigivet? Og hvad med Security Baselines?
Nej, ikke endnu.

Kan man som admin (via GPO'er eller administrative templates) indstille "Focus Assist" for en gruppe af brugere?
Ja, den mulighed findes allerede i dag, i Windows 10, så det forventer vi også bliver muligt i Windows 11.

Anbefales det hybrid join eller Azure AD Join? Er der en supporteret vej fra Hybrid til Azure AD Join?
Microsoft anbefaler Azure AD Join, men der kan være scenarier hvor det ikke er muligt og så er hybrid join selvfølgelig den bedste løsning. Der er ikke et migreringsscenarie fra Hybrid Join til Azure AD Join. Løsningen er at melde devicen ind i Windows Autopilot og udføre en device reset.

Er der nogle muligheder for at indsamle information omkring Internet Explorer brugsdata/URL? Det ville være en stor hjælp til at bygge en Enterprise Site List
Ja, Microsoft tilbyder Enterprise Site Discovery. Enterprise Site Discover kan bruges som selvstændig løsning eller integreret i Microsoft Endpoint Configuration Manager. 

   

Brugeroplevelse og udseende

Kan man få den normale højre-klik til default at være, som man kender den fra Windows 10, frem for at skulle vælge show more options for at få de samme muligheder frem?
Som det ser ud lige nu, kan man ikke. Måske er det ændret i den endelige udgave af Windows 11.

Er det muligt at customize startmenuen og taskbaren centralt fra? Og hvis ja, hvorfra?
Den info vi har er, at det bliver muligt at konfigurere start-menuen via den velkendte XML fil, men det bliver også muligt at benytte en JSON fil.

Er der mulighed for "klassisk start-menu" visning? Det kan være en stor omvæltning for nogle brugere at kaste sig ud i.
Ja, det er muligt konfigurere den "klassiske" start-menu, fra Windows 10.

Har Microsoft ikke bare tyvsjålet idéer og layout til Windows 11, fra chromeOS og macOS?
Ja, vi låner jo nok fra hinanden. Vi er brugere. Jo mere det ligner hinanden, jo nemmere er det for os som brugere at gøre brug af det. Om de stjæler, låner ikke får inspiration vil vi ikke gøre os til dommere på.

Kan valget af "snap layouts" huskes på tværs af skærme og docks?
Der er kommet en helt ny funktion i forhold til snap-layouts. Vi kender nok alle det med lige at snuppe maskinen med til et møde og når vi så åbner skærmen er der vinduer over det hele i alle mulige størrelser. Der er det i hvert fald min erfaring, at når man så kommer tilbage til sin dock, så hopper alle vinduerne på plads. Alle de vinduer, der ville være på en sækunder skærm vil blive minimeret. Vi har altså ikke det her Windows menageri på at finde ud af "Hvor blev det nu af". Det er der blevet arbejdet meget på og nogle gange fungerer det ikke helt. Det jeg har oplevet, når jeg sådan flytter rundet, er at det fungerer mellem de forskellige skærme. Det er vi mange, der har håbet på længe og det er der i dén grad blevet optimeret på. Jeg tror det er noget man vil blive ved med at optimere på.

Hvorfor skal taskbaren pludselig ligge i midten?
Årsagerne til designmæssige ændringer, er nogle gange svære at gennemskue. Én af de ting der er blevet nævnt er, at på store skærme kan det være en fordel at start-menu og taskbar er centreret, i stedet for at ligge i venstre side. Det er selvfølgelig en smagssag om man synes godt om at start-menu og taskbar er centreret, og bryder man sig ikke om det, så er det muligt at konfigurere det til at ligge på sin gamle plads i venstre side.

Kan den indbyggede chat bruges med en O365-konto, så det er muligt for alle medarbejdere at være med? 
Nej, chatten kan udelukkende bruges med en Microsoft-konto - det vil sige en hotmail- eller live-konto. Chat er, efter vores mening, en erstatning af Skype.

   

Programmer og kontrolpanel

Vil Bing være integreret som "lokal" søgemaskine på Windows 11?
Hvis det er Enterprise Search du tænker på, så ja, den kan aktiveres ligesom den kan aktiveres i Windows 10.

Er Internet Explorer Mode i Edge stadig tilgængelig i Windows 11?
Ja, det er den.

Er WinGet integreret i Windows 11? Og hvem har så ansvaret for at opdatere de apps man kan hente deri?
Ja den vil være en integreret del og vil også være at finde på nyere versioner af Windows 10 som en del af Windows App Installer. Se Microsofts egen side for mere information.
Softwareproducenten står selv for at opdatere. Microsoft tilbyder bare et repository. 

Er der noget nyt om sikkerheden? Vil det stadig være en god idé, at købe tjerdepart-software så som Symantec, McAfee osv.?
Microsoft Defender har udviklet sig rigtig meget over de senere år, og er i dag fuldt ud på højde med andre sikkerhedsprodukter. Hvis tredjeparts produkter passer bedre ind i infrastrukturen, eller hvis et tredjeparts produkt tilbyder en helt specifik funktion, som man har brug for, men som Microsoft ikke kan levere, så er det selvfølgelig det man skal gå med.

Er Windows Sandbox stadig en del af Windows 11?
Ja, Windows Sandbox er tilgængelig i Windows 11.

Er Windows Subsystem for Linux installeret fra start eller skal det stadig gøres manuelt?
Ud fra de informationer der er ude nu, skal WSL fortsat installeres manuelt, eller via en eller anden form for deployment system.

Er kontrolpanelet erstattet fuldstænding af Settings-appen?
Det gamle kontrolpanel kan stadig findes i Windows 11, og det er uvist hvornår det forsvinder helt. Vi må sige at der er færre og færre funktioner derinde. Der er også nogle funktioner, der findes i det gamle kontrolpanel og nu også i det nye Settings. Hvornår det forsvinder helt ved vi ikke. Vi er jo vokset op med det her kontrolpanel og vil være kede af, hvis det skulle forsvinde helt. Der kan være nogle legacy-applikationer som har behov for det, og derfor er det fortsat muligt at tilgå det. Microsoft har dog lagt megen energi i at få flytte rigtig mange funktioner over i det "nye" kontrolpanel.

Vil man kunne white-/blackliste applikationer fra Windows Store ligesom man i dag kan på Windows Store For Business?
På Store for Business der vil det være muligt at forhindre adgang til den almindelige Store - eller Consumer Store. Derigennem kan man blackliste alt andet end det man har tilføjet i sin egen Store. Det vil være muligt gennem applikationskontrol eller AppLocker at lukke ned for bestemte typer, men ellers nej. Når det så er sagt, så mangler vi stadig en smule integration til Microsoft Endpoint Manager. Hvordan ender det her med at passe sammen? Det er der stadig ikke svar på, men vi forventer bestemt at begrænse nogle af de uønskede programmer i vores miljø.

Er der noget performance at hente i Windows 11 - og sander den stadig lige så meget til som de tidligere Windows-versioner?
Ja, perfomance er der arbejdet med. Hvis maskinen "sander til", skal vi måske kigge på hvorfor? Men muligheder for Store Apps og WinGet-mulighederne kan være med til at hjælpe. Herunder anbefaler vi også at begynde at konfigurere Storage Sence, så maskinerne ikke "sander til". Der er også kommet nye muligheder, f.eks. igennem Microsoft Endpoint Manager og Endpoint Analytics, så vi på en god måde kan monitorere og afhjælpe.

   

Filtyper og hardware

Kan man sætte standardapp for en filtype én ad gangen - enten pr. bruger eller for alle brugere - via script eller policy?
Du kan gøre det via den velkendte XML-fil for alle brugere via en policy. Det er - så vidt vides - fortsat ikke muligt at lave brugerspecifikk file type association, her skal du ud i tredjeparts-applikationer.

Bliver der slækket på CPU-kravene, når GM*/RTM** kommer tættere på? Pt. er det kun de 2 nyeste generationer. 
Det er endnu uvist, om der kommer ændringer til hardware-kravene.
*) GM - en golden master build - er typisk den sidste build i softwarens beta-stadier.
**) RTM - release to manufacturing eller going gold - anvendes, når softwareproduktet er klar til levering.

Hvad er den anbefalede måde at hoste sin enterprise mode xml?
Det afhænger af antallet af URL'er. Hvis du har rigtig mange (10K+), er det en god idé at hoste XML-filen på en web server af hensyn til performance. Hvis du har fx 5 URL'er, betyder det ikke noget, om den leveres via en fil-kopiering eller et website.

Halvdelen af vore pc'er har 7th gen cpu eller ældre. Kommer I ind på blandet netværk med Windows 10 og Windows 11?
Der bør ikke være noget der forhindrer en afvikling af Windows 10 og Windows 11 i samme domæne/netværk. Windows 10 "lever" indtil 2025.

Er det et krav, at du skal have et TPM module for at du kan få lov at installere Windows 11?
Alle maskiner burde have en TPM, ellers kan virksomheden ikke benytte Microsoft Defender BitLocker og brugere ikke bruge Windows Hello for Business, og der er flere sikkerheds funktioner der kræver TPM, UEFI og Secure Boot, det er helt samme krav til Windows 10, Windows 8 og TPM har været et krav siden Windows Vista.

Er man nød til at udskifte pc-platformen hvis man ikke har TPM2.0 chip i pc'en?
Ja, hvis du ikke har TPM 2.0, så får du ikke installeret Windows 11 på maskinen. TPM 2.0 blev lanceret i slutningen af 2014 og vi begyndte at se computere med TPM 2.0 i løbet af 2015, så TPM 2.0 har været benyttet i snart 7 år.

Det virker til at man har skabt et OS, der er inspireret meget af mobile enheder. Er der meldt noget ud fra Microsoft om man sigter mere i den retning, med fremtidige enheder?
Nej, det er vi ikke bekendt med.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.