Skrevet af

I edgemo og Danoffice IT arbejder vi for at gøre en forskel. Det samme gør Martha Annan – en ung kvinde fra Ghana. Vi ved, at vores arbejde, med at bringe teknologi ud til verdens brændpunkter, gør en forskel. Martha håber på, at også hun i fremtiden kan gøre en forskel – og hun arbejder hårdt for at nå sit mål. Som en del af FN’s Global Compact arbejder vi blandt andet med socialt ansvar, og nogle gange er det mulighederne for den enkelte, som kan gøre en forskel for mange. Derfor støtter vi Martha og hendes drøm.

Martha lever et liv, langt væk fra Danmark, hvor teknologiudviklingen bringer muligheder i overflod – og skaber vækst og trivsel. Hun lever et sted, hvor 50 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen – og med indtægter på $2,5 om dagen, er udgifter til uddannelse, computere og bøger kun en mulighed for de få. Det er under disse vilkår, Martha lever. Læg dertil, at hendes far døde, da hun var barn, så hendes mor har sørget for Martha og familien alene. Med andre ord: En erhvervskarriere i Tech-industrien synes som en fjern drøm. Men ikke desto mindre er det præcist dét, Martha drømmer om. Hun er en ung, talentfuld kvinde med mod på livet og med ambitioner på både sine egne og sit lands vegne.

Derfor valgte vi i 2020 at støtte Martha igennem initiativet, Peace Innovation Foundation og programmet, TechGirls. Herigennem kunne vi donere et stipendium til Martha, så hun kunne starte på universitetet som et skridt mod en teknologi-karriere i Ghana. For sagen er, at Martha langt fra er alene. I hele Afrika er der mange unge kvinder, som drømmer om et ny og andet liv. De drømmer ikke om velgørenhed, men om chancen for et bedre liv og for at kunne gøre en forskel.

Ikke for mig, ikke for teknologien, men for andre

Martha Annan’s drøm er netop et eksempel på dette. Hun drømmer om at blive computerprogrammør. Men det handler ikke alene om jagten på egen lykke og karriere – eller for teknologien i sig selv. Hun håber på at kunne udvikle innovativ software til hospitalerne i Ghana, så hun vil kunne gøre en forskel for hendes samfund. Og præcis dét er formålet med TechGirls: At få unge kvinder i udviklingslande til at forfølge en karriere inden for teknologi eller videnskab. TechGirls arbejder for at ændre livet for disse talentfulde piger, deres familier og deres land og lokalsamfund.

Og Martha er bestemt en kæmper. På trods af de betingelser, hun har for hånden, så har hun nu afsluttet sin grundskole – med topkarakterer. Og hendes lærere ønsker at se hende uddanne sig videre og opnå succes. Det samme gør vi i Danoffice IT.

Fra donationer til fast støtte

Fra og med 2022 har vi derfor valgt at dedikere os yderligere i arbejdet med Martha’s fremtid. Vi støttede hende med donationer i 2020 og 2021, og nu har vi fra og med 2022 dedikeret os til et fast beløb hvert år, indtil hun er færdig med sine studier. Det er organisationer som Peace Innovation Foundation og TechGirls, som gør det muligt for os – og dén mulighed betyder noget, forklarer ESG Manager i Danoffice IT, Henriette Normann-Ekegren:

”Vi har arbejdet med at udbrede teknologi til udviklingslande og til verdens brændpunkter i mere end to årtier, og vi kan se, hvor stor forskel tilgangen af teknologi kan gøre for de enkelte samfund. En forskel, som handler om mennesker. Derfor er vi glade for at, at vi nu har dedikeret os til at støtte TechGirls og Martha. Her handler det også om både it og mennesker."

"Vi gør en forskel for Martha nu og her, og hun vil senere gøre en forskel for andre i sit arbejde med teknologi. Dermed spredes ringene i vandet, og effekten bliver både menneskelig og social”.

Ambitioner for udvikling – og verden

Martha’s drivkraft og ambitioner er bestemt hendes egne, og med de rette muligheder ved hånden, vil hun kunne skabe noget helt særligt. Derfor er vi glade for at kunne hjælpe med at åbne mulighederne for en vej fremad for Martha. Vi kan se os selv i hendes drøm. Hun har ambitioner for sig selv – så hun kan komme til at hjælpe andre. Vi glæder os til at følge hendes vej mod målet.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.