Tænk selv, automatisér rutineopgaver og acceptér fejl. Det er bare tre af Kerny Ustrup's ti hovedpunkter i det No Nonsense-manifest han og kollegerne i MT Højgaards it-afdeling har formuleret og levet efter de sidste tre år.
I dag bringer Børsen en artikel om Kerny og MT Højgaard ($-link). Her sætter Kerny Ustrup ord på en række af de tanker, der også kom til udtryk da han forestod et rundbordsarrangement på edgemo summit i Albertslund i maj måned.
"Disruption medfører næsten altid modstand, men den medfører også begejstring - blot ikke hos de samme mennesker" fortæller Kerny til Børsen Executive, og fortsætter: "Hvis man arbejder med disruption på et relativt klassisk område, som it vel er i dag, har man en ledelsesmæssig opgave i at balancere mellem konservatisme og begejstring."
Afbureaukratisering er besværligt, fordi man mister kontrollen. Men netop det at man giver slip, åbner for den dynamik, der sikrer en konstant fremdrift. Ved at sætte medarbejderne fri fra bureaukratiske systemer, understøtter man en eksekveringskultur, hvor fokus er mennesker over systemer.
Vi håber at Kerny vil stille op til endnu et rundbordsarrangement, når edgemo summit kommer til Aarhus den 29. oktober. Så skulle der være en mulighed for at blive lidt klogere på hvilke strategiske overvejelser, man bør gøre sig, når it rykker ud af it-afdelingen.
Tænd kontakten