Lad det være sagt: Der er mange it-konferencer i Danmark. Sikkert for mange. Men vi har altid været faste i troen om, at der var plads til vores lille Summit. Vi gør tingene på vores måde, og det gælder også Summit. Og jo mere tingene synes at samle sig og ensarte sig ude i it-landskabet, jo mere føles vores mission rigtig. Og i år var der lagt i kakkelovnen til et Summit ekstraordinaire – det 9. af slagsen.
Stemningen var sat fra start og forventningerne høje. Ligesom det plejer at være - men denne gang med et nøk mere på alle parametre. Klokken 08:00 var Summit 2018 ved at rulle i gang, og man kunne allerede mærke, at atmosfæren sad lige i skabet. Men selvom it-Danmarks morgenfriske udsendte, (vores kære kunder og partnere, red.) fik navneskiltene på og indtog deres pladser – præcist som ved de andre Summits - så var der altså noget i luften.
Summit 2018 var mere end forgængerne. Den kom - uden konfetti, glitter og store armbevægelser – til at fremstå som en manifestation af vores egen udvikling. Vi har flyttet os. Og Summit har flyttet sig. Helt indlysende spillede fysikken en rolle: Ikke færre end 468 mennesker sad bænket ved Meyers Køkkens overdådige morgenbord. edgemo var vokset, og Summit ligeså. Smukfest-træbarakken, som har dannet rammen om de fleste Summits, var pludselig ekstra stor – men stadig lige hyggelig. Med plads til gensynskrammere, dårlige morgenvitser, anekdoter og nye netværk.
Men ved siden af barakken var det nok tydeligste tegn på den udvikling, som vi og Summit har gennemlevet – nemlig et nyt, stort og smukt byggeri, vores nye hus på Delta 8, som nu skulle huse hjertet af Summit; vores udstilling, vores indlæg, oplæg osv,. Så stemningen ved indgangen havde lige et hak mere energi og stemning. Vi var stolte over at vise vores fantastiske nye hjem frem og byde indenfor.
Og så var der lige programmet – det var lige så meget optur, som Summit-temaet lagde op til. Vi skulle have besøg af snobberne Fritz og Poul fra Rytteriet, af Claus Meyer (himself) og af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun fra Den Korte Weekendavis.
Klokken halv ni var det derfor også en ekstra tændt Lars Andersen, som tog mikrofonen og scenen i Barakken. Vores kære direktør kan normalt køre et pokerfjæs – og en jysk-ironisk prank – helt til døren, men denne dag var særlig, og han skulle spille kortene rent. Manden var nemlig stolt, og der var ingen grund til at pakke tingene ind. Summit 2018 var på mange måder en markering af nye veje for edgemo-familien. For ledelse, ansatte, kunder og partnere. Lars’ kickoff var blottet for luftige it-vendinger og lige til kernen: At edgemo er en forretning og en familie på samme tid. Og nej, vi kan ikke holde Summit næste år, hvis I handler andre steder i morgen – men sagen er også, at I kan ikke få det, vi tilbyder, andre steder. Sådan, Lars!
Lars var knap kommet af scenen, før Rytteriets to dejlige snobber landede i helikopteren på pladsen bag det gamle Delta 6 og indtog selvsamme scene. Og man skulle tro, at de to morgenbeduggede velhavere have tænkt sig at agere opvarmning til Claus Meyer, for de råstegte barakken og alle gæsterne. Vi fik alle sammen kærligheden at føle. ”Hinnerup, Fy for satan for et sted”. De uddelte svinere, Tigerroulader og checks på op imod en milliard til de fremmødte. Nogle fik lidt mere kærlighed end andre – vi nævner i flæng fra egne rækker, Mette Hylander og Flemming Lind uden i øvrigt at gå i dybden her. Det egner sig ganske enkelt ikke på skrift.
Så allerede klokken ni var energien kørt på alles batterier, og dagen var i gang. Den første runde af sessioner rullede i gang, og til frokost indtog en tændt, ja nærmest aggressiv Claus Meyer scenen. Den mand er ikke for sjov. Han gav os en kulinarisk opsang og tour de force i én og samme kombi. Wow! Og lad det afslutningsvist være kendt, at vores egen it-superstar, Torben Christensen, måtte give fuldstændigt op over for sin starstruckness over at skulle introducere sin store helt. Det var ærligt og på glimrende vis med til at slå fast, at it-nørder sagtens kan brænde for andet end nuller, ettaller og dimser.
Og uden at gå i detaljerne omkring de dejlige biler, som jo som altid begejstrer Summit-gæsterne – og eftermiddagens suveræne sidste indslag med Kirsten Birgit, så vender jeg hurtigt tilbage til det faktum at Summit heldigvis var Summit. Man følte sig helt hjemme - men der var også mere denne gang, og det var dejligt at opleve. Der var ekstra krudt på, og vi fik indtaget vores nye hus med manér og på den bedst tænkelige måde – sammen med 400 venner af huset - alle jer, som gør edgemo til edgemo.
Tak for en fed dag!
Tænd kontakten