edgemo’s SOFT2go interessegruppe er mødested for alle, der arbejder med softwareadministration, som udrulning, pakketering og vedligeholdelse af opdateringspakker. Vil du være med?
Interesse for at mødes om softwareadministration?
Der er sjældent mange kolleger at ping-ponge med om softwarepakketeringens glæder og sorger. Til gengæld er der rigeligt, der gerne vil brokke sig, hvis skidtet ikke fungerer.
Morten Leth og Bo Uhrskov fra edgemo er blandt dem, der bruger arbejdslivet på at tale om og gøre noget ved pakketering og distribution. De blev derfor enige om, at det var en god idé at invitere ligesindede til et interessemøde på edgemo summit AAR 2015.
edgemo's SOFT2go interessegruppe var født.
På gruppens første møde handlede debatten blandt andet om:
Brugeroplevelse: Features, der kan gøre SOFT2go bedre og nemmere at bruge i hverdagen. Det er blandt andet funktioner som forespørgsel og tilbagemelding på pakker direkte via SOFT2go-portalen.
Dele pakkeerfaringer: Muligheden for at anmelde og dele erfaringer om de enkelte pakker.
Komplicerede pakker: Der var forslag om en ny SOFT2go-abonnementstype, ”SOFT2go plus”, for mere komplicerede pakker som eksempelvis Adobe.
Udover værdien i at mødes og dele erfaringer med ligesindede, bruger vi i edgemo naturligvis dialogen til at videreudvikle SOFT2go-servicen til fælles glæde og fornøjelse. Kommende møder i interessegruppen bliver - efter fælles aftale - mere emnebaserede omkring delelementerne i servicen: Importværktøjet, Pakkeværktøjet samt SCCM og SOFT2go’s interaktion med dette.
Næste møde i SOFT2go interessegruppen er endnu ikke fastlagt på dato. Kunne du tænke dig at være med, så giv Jørgen Holm et praj på joh@edgemo.com. Du er også altid velkommen til at ping-ponge med Jørgen, Bo, Morten og Kristian selv om du bruger Altiris, CAPAinstaller eller andre systemer til opgaven.
Tænd kontakten