Skrevet af

Niels Vejrup Pedersen, Datacenter Lead & Infrastructure Specialist

Vi er umanérligt stolte over at kunne offentliggøre, at edgemo nu er certificeret Nutanix Partner i Danmark. Endnu er vi få herhjemme, men vi er ikke i tvivl om, at det er noget, der vil blive taget ned fra hylderne. Fra øverste hylde, vel at mærke. Der er nemlig tale om noget, som i stigende grad stiger i værdi: Agilitet, frihed til at vælge selv – og mulighed for at skalere op og ned. Der er ingen bånd, der binder.

”Vi gør forarbejdet”

Ikke færre end 7 edgemo people har taget de krævende certificeringer, der gør, at edgemo nu kan kalde sig Nutanix Partner. Veteran i edgemo og datacenter-specialist, Niels Vejrup, forklarer meningen med investeringen. ”Når vi starter på sådan noget, så går vi helhjertet ind i det. Vi gør forarbejdet, så kunderne ikke skal være prøvekaniner”, fortæller han og fortsætter: ”Mange vil nok spørge; er der ikke HCi*-løsninger nok i forvejen? Og jo, det kan man sige, men Nutanix går alligevel ind og lukker et hul, og derudover så tapper de ind i en tendens – et stigende krav – om mere fleksibilitet”. *) Hyper Converged infrastructure

Hyper fleksibilitet

Hvad er Nutanix? Det er funktionalitet (og meget af det), og en ren software-løsning. Der er ingen alliancer og dermed ingen vendor lock-in. Det understøtter friheden til at vælge selv, når det kommer til hardware i en infrastruktur. Der eksisterer sublime HCi- og virtualiserings-løsninger, men de kræver ofte en licens på en given Hypervisor eller server-type. ”Vi tror på, at der er flere, som ikke har så mange følelser for, hvad løsningen kører på, og som i stedet har fokus på værdien i funktionaliteten. Det er et mindset vi ser oftere og oftere”, lyder det fra Niels Vejrup.

At drive virksomhed er ikke en lige rejse, og udvikling er sjældent snorlige og dynamisk. Vækst kan komme i ryk. Dét understøtter Nutanix, da de gør det muligt at skifte retning. I selve virtualiserings-laget er man således ikke bundet til VMWare, Microsoft eller andre. Du kan selv vælge – og skifte ud løbende.

Skab din egen cloud

Vores regionsdirektør i Øst, Jesper Ahrenkiel Frederiksen, ser også positivt på mulighederne med Nutanix. ”Mange står i en form for cloud-transition. Man er enten helt eller delvist i gang med at integrere cloud-løsninger. Og hér er den valgfrihed, Nutanix præsenterer, en mulig vigtig brik, da den kan løfte på tværs af de platforme, man har. På dén måde er Nutanix meget velplaceret lige nu. De giver også et alternativ til en Private eller Public Cloud med det, de kalder Enterprise Cloud. En platform, hvor man i stedet betragter og håndterer alle eksterne og interne ressourcer under én og samme cloud-paraply - nemlig sin egen.

Funktionalitet à la carte

Nutanix rene software-løsning har rigtig meget funktionalitet – også sammenlignet med andre løsninger. Når du har valgt og sat din Hypervisor op, kan du låse op for et væld af andre funktioner. ”Fordi det er en software-løsning, er vi mere ovre i features á la carte”, fortæller Niels Vejrup. ”Du køber en funktionalitet som en pakke, men du kan altid vælge, hvad du derudover vil bruge. Du kan fx senere koble backup på, og det samme gør sig gældende med cloud-tjenester – her kan man fx udvide sin platform ud til en public cloud provider. Nutanix kan altså meget let hægtes på en eksisterende cloud-strategi”. Det væsentlige perspektiv med Nutanix’ software er, at man kan fokusere på: HVAD skal vi gøre, HVAD skal vi have løst? Og så konfigurerer man funktionaliteten efter det – dermed bliver fokus på hardware sekundært.

Nutanix sætter barren højt

I edgemo er vi mere end godt vant til at tage del i certificeringer. Det er et krævende og fortløbende arbejde, som holder os skarpe og sikrer, at vi kan tilbyde kunderne den bedste support og de bedste priser. Denne gang tog Jesper Ahrenkiel Frederiksen også en certificering. ”Vi er vant til, at de tekniske certificeringer er meget tunge, men i Nutanix’ tilfælde, så var den salgsmæssige og kommercielle certificering det også. Der var bestemt ikke bare tale om multiple choice, og det var faktisk en rigtig betryggende oplevelse”, fortæller han. ”Vi skulle bevise, at vi kunne rådgive grundigt om deres løsninger. Jeg skulle blandt andet gennemføre et kunderådgivningsforløb. Og slutteligt sad der et helt live panel, som skulle bedømme, om man kunne demonstrere og kommunikere Nutanix og den værdi, løsningen reelt skaber. Det sætter baren noget højere, end vi normalt oplever. Og vi tog denne med, fordi vi ville have denne her meget høje certificering. Som sælger og salgschef står jeg derfor meget bedre rustet til at rådgive vores kunder”.

Jesper slår også et slag for Nutanix’ arbejde med kundetilfredshed. ”Deres certificerings-forløb er i fin tråd med det helt ekstreme fokus på kundetilfredshed, de praktiserer. De går meget langt, og de har en helt usædvanlig NPS (Net Promoter Score) på over 90 – det ses ikke ofte. Det er virkelig guld værd for os som leverandør, at vi ved, at vores partner står klar i kulissen på vores fælles kunders vegne”, slutter Jesper Ahrenkiel Frederiksen.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.