Skrevet af

Mette Hylander, Head of Marketing & Pressekontakt

Siden vi i maj 2021 offentliggjorde, at Danoffice IT og edgemo forenes i 2022, har mange været spændte på, om edgemo-navnet mon ville bestå. Det kan vi nu afsløre, at det gør det! Og det gør Danoffice IT også.

Forventeligt omkring den 1. april 2022 får edgemo og Danoffice IT fælles CVR-nummer - edgemo som et brand under moderselskabet, Danoffice IT. Det sker samtidigt med, at afdelingen i Albertslund og Allerød flytter sammen på en ny lokation på Borupvang 1 i Ballerup (se billede). Npvision Group fortsætter som selvstændig division under edgemo-navnet, dog med en undertitel, der refererer til fagområdet.

.

Ikke ligefrem breaking news

"Udmeldingen om, at vi fortsætter med både edgemo- og Danoffice IT-navnet er ikke ligefrem breaking news for vores omverden. Vores kunder og partnere har jo stadig deres daglige dialog med 'Claus, Camilla, Morten og Mette'. At vi melder navnestrategien ud nu, er først og fremmest for vores kollegers skyld. Det er rart at vide, at de utroligt mange opgaver, et komplet navneskift ville afføde, ikke skal tænkes ind i 2022-kalenderen. Det giver også noget konkret at forholde sig til i forhold til de opgaver, vi ikke slipper for. Og sidst men ikke mindst giver det for mange af os ro på bagsmækken, at vi nu alle ved, hvad der skal stå i mailadressen. Og der er medarbejdere, der får en ny mailadresse", udtaler Lars Baun Jensen, CEO for Danoffice IT.

Betydningen for dig som kunde eller partner

Det kan være, at du - hvis du er leverandør til os - efter 1. april skal fakturere til et andet CVR-nummer. Eller at du som kunde oplever, at der på vores materiale snart står et andet brand, end du er vant til. Men uanset om vi møder dig med et Emil fra edgemo eller Dorte fra Danoffice IT, så ændrer det ikke vores måde at være på. Dét, du er glad for i dag, kan du roligt også glæde dig over i fremtiden. I forhold til alt det praktiske, så ved vi meget mere inden så længe - vi skal nok sørge for at holde dig orienteret om dét, der har betydning for dig.

Praktik er dog langt fra alt. Når vi forener flere virksomheder, forener vi også mennesker og kultur. Er du selv fra en organisation med flere lokationer og fagområder, ved du, at kulturen - fx humoren, jargonen og samværet - kan variere fra afdeling til afdeling. Trods forskelligheder kan vi dog godt have samme grundfortælling. Vi har brugt det sidste halve år på at afdække forskelle og ligheder i vores kulturer ved at snakke rigtig meget sammen på kryds og tværs og med hjælp udefra. Det er helt sikkert godt investeret, at vi har taget os god tid om netop dette.

Vil du vide lidt mere om, hvem vi er, og hvad vi kan, er du naturligvis velkommen til at kontakte os - eller surfe rundt på edgemo.com eller danofficeit.com på egen hånd. Skal vi vælge nogle få nyheder ud, kan vi anbefale dig at læse disse tre historier om vores søstre og brødre i Allerød, Svendborg, Schweiz, Singapore og USA:

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.