At edgemo kan levere hardware til selv de sværeste verdenshjørner, beviste Janine fra edgemo for nylig. Kollegaen Martin bad om hendes hjælp, da han havde fået en ordre, der skulle leveres i Nairobi. Men adressen var blot en hovedvej i byen – intet gadenavn eller nummer.
Der bor godt 4 mio. mennesker i Nairobi, så omsat til danske forhold svarer det stort set til at sige, at varerne bare skal ”leveres på E45”. Men kunden bekræftede, at adressen var korrekt - vi fik endda koordinater på modtageren. Det siger lidt om infrastrukturen om landet, når man skal levere efter koordinater. På billedet ovenfor ser du stedet, Google Maps fandt via de angivne koordinater.
Det så unægteligt lidt tvivlsomt ud, så vi konsulterede kunden endnu engang, som dog bekræftede, at adressen var valid. Så efter et ekstra tilløb sendte vi varerne afsted til blikskuret. Der kom endnu et lille bump på vejen, da modtageren i Kenya var overrasket over, at der skulle betales told af varerne. Det fik Janine dog heldigvis hurtigt fikset, imens pakken var på vej til Kenya, og gav derfor kun et par dages forsinkelse.
Knap 14 dage efter afsendelse, blev varerne leveret hos kunden i Nairobi. Om DHL har benyttet sig af HjemIsbil-metoden og blot ringet med en klokke, imens de kørte på hovedvejen for at lede efter modtageren, vides ikke. Men leveret, det er den i hvert fald!
Tænd kontakten