I dag, den 1. april 2022, er sammensmeltningen af Danoffice IT og edgemo endegyldigt og formelt en realitet. Samtidigt er brikkerne i den samlede organisation, som også tæller Npvision Group, en realitet. Vi har brugt næsten et år på at gøre alt klar – og vi er klar! Klar på at tage fat på arbejdet. Klar på at være vores nye, fælles ansvar bevidst og leve op til det.
På vores første fælles Kickoff den 31. marts i Hinnerup blev linjerne for det nye, samlede selskab fremlagt. Og det handlede ikke kun om forretning. Ledelsen slog nemlig også fast, at det ikke kun handler om it – det handler om mennesker. Alle vi, som er – og som kommer til at være – en del af Danoffice IT- og edgemo-familien er nemlig nøglen til, at vi vil lykkes med at gøre en forskel.
Danoffice IT, edgemo & edgemo green
Tidligere på året blev det offentligt kendt, at edgemo fortsætter som et selvstændigt brand under Danoffice IT, med Danoffice IT's CVR-nummer (21370738). Det blev også kendt, at Npvision Group bliver en del af edgemo-brandet, dog under eget CVR-nummer (32840647) - dét er nu også snart en realitet. Fra sommeren 2022 opererer Npvision nemlig under navnet edgemo green. Et stærkt navn, som skal understrege enhedens fortsatte arbejde med cirkulær, bæredygtig håndtering af it-udstyr.
Lars Baun forklarer: ”Nu, hvor alt endelig er på plads, glæder vi os utrolig meget til at se det hele leve - nu kan vi virkelig sætte fra land. Helheden vil langt overstige summen af de enkelte dele, som vi hver især kommer med”, siger han og fortsætter: ”Vi vil have verden som vores arbejdsplads med aktiviteter i over 180 lande, men vi vil også øge vores aftryk og tilstedeværelse i Danmark i både Øst og Vest. Det bliver rigtigt stærkt”.
Nye rammer i Øst(en)
Som en del af sammenlægningen flytter edgemo’s danske østafdeling og Danoffice IT’s ditto ind i et nyerhvervet, fælles domicil i Ballerup. ”Det bliver selvsagt fantastisk at samle så mange dygtige folk under ét tag. De fælles arbejdsopgaver er allerede i fuld gang, og det bliver kun godt, at vi nu kan gå over til en ny, god kollega og sparre, eller mødes ved frokosten og se hinanden i øjnene”, fortæller Lars Baun og slutter: ”Under noget mere fjerne, østlige himmelstrøg har vi netop etableret en ny afdeling i Singapore, som skal stå for at koordinere vores aktiviteter på disse kanter”.
Logoer og farver i det moderne ægteskab
Hvis analogien til sammensmeltningen af vores tre organisationer er indgåelsen af et temmelig moderne ægteskab med hele tre ægtefæller, så trækker navne, logoer og farver tråde til traditionen med, at bruden skal bære "something old, something new, something borrowed and something blue".
- Old: Danoffice IT- og edgemo-navnene bevares
- New: edgemo green er Npvision's nye navn, og edgemo-logoet får nyt endorsement: by Danoffice IT
- Borrowed: Npvision ”låner” edgemo-navnet – og topper op med grønt
- Blue: Alle logoer får samme mørkeblå som udgangspunkt
Tænd kontakten