Skrevet af

Jimmy Wolfhagen, Cloud License Specialist

Microsoft's licenspriser stiger, og CSP-programmet skifter til årlig afregning og uden mulighed for omkostningsfrit at nedjustere fra dag-til-dag. Cloud License Specialist, Jimmy Wolfhagen, opfordrer derfor til at få set licensaftalen efter i sømmene, inden den 1. marts 2022. 

Allerede den 1. juli 2021 - da prisen på suiten Intune & EMS E3 steg - tog Microsoft første skridt i en længere rejse mod prisstigninger på flere af deres produkter. Nu varsler de prisstigninger på følgende produkter pr. 1. marts 2022. Priserne er vejledende udsalgspriser ekskl. moms.

  • Microsoft 365 Business Basic - fra $5 til $6 pr. bruger, svarende til 20%
  • Microsoft 365 Business Premium - fra $20 til $22 svarende til 10%
  • Microsoft 365 E3 - fra $32 til $36, svarende til 13%
  • Office 365 E1 - fra $8 til $10, svarende til 25%
  • Office 365 E3 - fra $20 til $23, svarende til 15%
  • Office 365 E5 - fra $35 til $38, svarende til 9%

Prisstigningerne vil ramme 99% af alle Microsoft-erhvervskunder, da de fleste har en af ovenstående suiter.

Når en licensaftale indkøbes, fastlåses prisen typisk i 12 måneder fra købsdato. Derefter vil ovenstående prisændring træde i kraft. Er licensaftalen ældre end 12 måneder, træder prisændringerne i kraft fra og med den 1. marts 2022.

”Det er da helt galimatias”, tænker du måske. Fortvivl ikke, men kontakt os i stedet for en gennemgang af jeres licensaftale. Måske kan vi hjælpe jer med en licensaftale, der passer bedre til jeres behov.

CSP-programmet ændrer sig

CSP-programmet kører i dag med enten månedlig eller årlig betaling. Det ændres nu til standard at være årlig afregning. Man kan dog stadig vælge månedlig betaling, men skal huske at gøre opmærksom på, at det er dén løsning, man ønsker.

Aftalens omfang ændres også til at blive statisk i 12 måneder fra aftalens indgåelse. Det betyder, at nedjustering af licenser og services altså ikke længere kan ske omkostningsfrit* fra dag-til-dag, men udelukkende fra år til år.  Opjustering og opgradering er dog altid muligt fra dag-til-dag.

*) Ingen regler uden undtagelse: Hvis I betaler en meromkostning på 20%, er det fortsat muligt at nedjustere fra dag-til-dag.

Ovennævnte træder i kraft den 1. marts 2022.

Andet

Microsoft Open License (MOL) lukkes ned pr. 31. december 2021.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.