Skrevet af

Tina Rasmussen, Inside Sales Manager

Charlotte Klitgaard, Inside Sales Manager

21. februar 2020, opdatering

Intel's Executive Vice President, Michelle Johnston, udsendte 6. februar et brev om leveringssituationen til udvalgte samarbejdspartnere. Brevet er baseret på Intel's aktionærmøde den 23. januar.

Heri beskrives hvordan Intel har investeret og fortsat investerer i at producere fysisk mindre processorer, men at produktionsændringen har haft en konsekvens for leveringssituationen generelt. De forventer en øget levering ultimo første halvår af 2020, og at de i løbet af året kan møde markedets efterspørgsel.

16. januar 2020, opdatering

Der er desværre fortsat leveringstid på pc'er med Intel CPU. 
Kontakt os og lad os se, om et af vores alternativer matcher jeres behov.

25. november 2019

Igen i år er der forlænget leveringstid på pc'er med Intel CPU. Skal årets sidste budgetkroner bruges på pc'er, og forventer du levering og fakturering inden nytår, bør du være opmærksom på, at der lige nu er ekstra lange leveringstid. 

Udfordringen er gældende for alle producenter, distributører og forhandlere af pc'er med Intel CPU. 

Dette rammer især virksomheder, der har lagt sig fast på bestemte (specialbyggede) modeller. Er man derimod mere fleksibel overfor model, type og specifikationer, kan der ligge restlagre hos såvel distributører som hos edgemo selv, som kan udnyttes. Derudover tilbyder edgemo også pc'er med AMD processorer.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.