Vi er en del af noget større. Når vi via Danoffice IT handler med verdens førende hjælpeorganisationer, så handler det ikke kun om it, men om at gøre en forskel. Derfor er vi stolte og ydmyge over, at vores kontrakt med en af verdens største IGOer er fornyet for tredje gang i streg. Et samarbejde, som stiller store krav til logistik, kulturel indsigt og til compliance.
Den nyligt genvundne kontrakt har en rækkevidde til millioner af mennesker verden over. Derfor er det selvsagt vigtigt for os at støtte IGO'en i arbejdet med at gøre en livreddende forskel for mennesker i fare og nød på grund af konflikter, krig, katastrofer og klimaforandringer. ”Vi er overbeviste om, at vi via det fortsatte partnerskab kan frigøre ressourcer, som vil forstærke udbyttet af IGO'ens arbejde i verden”, fortæller Jan Linnet, Vice President i Danoffice IT, og fortsætter: ”Vi er med til at gøre en forskel som en del af et større tandhjul. Og vores muligheder står på den erfaring og platform, vi har bygget op over de sidste 25 år – indsigt er altafgørende”.
Lokal fjernsupport
At være fast leverandør til en af verdens største nødhjælpsorganisationer kræver, at vi løbende investerer i både relationen og i det konkrete arbejde, som er omfattet af kontrakten. ”Om man er en almindelig virksomhed eller en nødhjælpsorganisation, så har man it-mæssigt de samme behov – men det er også de eneste direkte paralleller til it-branchen, som vi kender den”, fortæller Jan Linnet. Han forklarer, at med denne kontrakt har Danoffice IT etableret en fysisk afdeling ved kundens hovedkvarter, for at styrke og understøtte slutbrugeroplevelsen.
”Kunden er opdelt i to lag. Hovedkvarteret ligger i Europa, og dér har de en it-afdeling. Her har vi etableret en onsite support-funktion, som har sin daglige gang hos kunden. Supporterne udfører både first og second level support. Organisationen har flere end 22.000 brugere, hvoraf cirka 2.200 arbejder på hovedkvarteret, og vi er med til at levere direkte til dem alle. Vores supportafdeling består af fem ansatte med kontrakter efter gældende lokale forhold, fx inden for pension og arbejdsmiljø; forhold, som kunden sætter stor pris på”, lyder det fra Jan Linnet.
Værdien af volumen
Jan Linnet fremhæver en central værdi i samarbejdet: ”Vi tilbyder her noget helt unikt, som mange leder efter. Noget som hvilket som helst top-100-selskab i verden efterspørger, nemlig Volume of Scale”, siger han. ”Alle vil gerne kunne standardisere – men ikke mange kan levere en egentlig true global kontrakt, der understøtter det. For alle vil gerne kunne køre særlige applikationer, og det stiller krav til udstyret - især når du kommer til fx Mellemøsten, så bliver du udfordret på tilgængeligheden af udstyr med de rette konfigurationer. Men over årene vi har etableret en platform, så kunden ganske enkelt ikke oplever knaphed på udstyr, uanset hvor ekstreme vilkårene måtte være”.
”Normalt er producenterne ikke glade for globale aftaler, da de har lokale hensyn at tage. Men som noget helt unikt, kan vi pushe på både centralisering og standardisering. Effekten af dét er, at kunderne får en global pris. Og så tilbyder vi en helt særlig Warranty Support, som vi kan flytte ud til den konkrete destination. Det er netop her, at vi gennem en centralisering og standardisering faktisk kan tilbyde global garanti på it-udstyr”, slår Jan fast og understreger, at fordelene ikke kun tilfalder store NGO’er – det skaber i høj grad også værdi for internationale selskaber i vores Global Corporate Sales.
Gode globale services
Som en del af vores leverancer ud i fjerne afkroge af verden hører også it-services som supplement til de store mængder af hardware. ”Vores kontrakt til denne store organisation indeholder også services, og her har vi ekstremt kort leveringstid. I vores verden har vi normalt en leverance, baseret på build-to-order fra producenterne ud mod kunderne, men i denne kontrakt har vi en global forpligtelse på 14 dage, så vores service level agreement er utrolig kort på denne aftale.
Rene linjer - altid
Alt it-udstyr er i dag underlagt en række regulativer, som varierer fra region til region, så vi er underlagt mange restriktioner. Jan Linnet understreger, at dette kompliceres yderligere og ofte i ekstrem grad, da vi opererer i områder, hvor forhåndsgodkendelse af it-udstyr er et grundvilkår.
”Vores export compliance er af absolut højeste standard – vi screener samtlige forsendelser, og compliance har for os nultolerance. Det tager i forvejen tid, at få udstyr ind i de mere komplekse egne - det er en konstant udfordring - men vi går aldrig nogensinde på kompromis”, fastslår Jan Linnet. ”Vi har lavet lokale indsatser, og vi vurderer endda de lokale toldagenter, så vi er 100% compliant. Det er en ting, der ligger dybt i vores DNA. Vi gør tingene ordentligt igennem faste og helt exceptionelle kvalitetstjek”.
Forrest på bæredygtig it
At levere it globalt er teknisk set Danoffice IT’s kerneforretning. Men formålet går langt videre end det. Vi inkluderer FN’s Verdensmål i vores forretningsstrategi, og det betyder, at vi konstant har øjnene på, hvor vi kan skabe positiv omstilling i forhold til bæredygtighed. Som medlemmer af FN’s Global Compact har vi også forpligtet os til det.
Det spiller ifølge Jan Linnet en stor rolle i vores engagement med globale organisationer: ”Vi er de første i verden, som tilbyder global buy back af brugt it-udstyr, der kan videresælges. Ofte ser vi, at globale organisationer desværre har svært ved at sende deres brugte it-udstyr til genbrug, da producenterne ikke er repræsenteret i alle verdens brændpunkter. Men mange af vores kunder har missioner netop dér, og derfor tilbyder vi i Danoffice IT en global buy back af brugt it-udstyr, hvor vi sikrer kunden en høj andel af anskaffelsesprisen”, fortæller han og uddyber ydligere: ”Og fordi, vi gør det på denne måde, kan vi tilbyde genbrug af brugt it-udstyr i mere end 180 lande. For mange virksomheder bliver bæredygtighed bare til snak og greenwashing, men her taler vi faktisk om cirkulær økonomi”.
Tænd kontakten