edgemo's succes kan mærkes i Inside Sales. Derfor har vi ansat flere og startet et elevforløb. Nu er tiden inde til, at vi også organiserer os lidt smartere. Vores 9 ansatte i Inside Sales fordeles nu i 4 teams.
I edgemo lægger vi stor vægt på den personlige relation. Mennesker handler med mennesker, de ka' li'. Og vi vil gerne have dig til at være en del af hele edgemo-fællesskabet. Vi vil alle gerne kende dig - både konsulenter, salg, direktion og sågar marketing.
Derfor ændrer vi ikke på dine edgemo-relationer. Men vi tilføjer nye dejlige edgemo people, som også kender dig, når din yndlings-edgemo ikke lige er på linien. Med denne organisering udnytter vi også vores forskellige kompetencer bedre, og vi bliver bedre bemandet ved sygdom, ferie og andet fravær.
Konkurrence
De 4 nye teams skal hver have et navn og sin egen gruppe-mailadresse. Vi sætter derfor en særlig præmie på højkant til dig, der kan komme på de bedste teamnavne: En fælles oplevelse for dig og det team, du er tilknyttet.
Det kunne fx være en tur i byen, en dag i Limousine, en god middag - find selv på flere. Oplevelsen må dog max. koste kr. 3.000 inkl. moms.
Konkurrence afsluttet
Tips til teamnavnene:
- Der må ikke indgå æ, ø eller å
- Teamnavnet skal helst være ét ord, da det skal bruges i en mailadresse, fx uncle@edgemo.com
- Det må gerne have et internationalt islæt
- Vi får sikkert flere teams i fremtiden, så der skal kunne findes på flere i samme stil
Opdatering
Konkurrencen er slut og navnene blev:
Alpha, Delta, Omega og My.
Tænd kontakten