"Vores kommunikation og marketing kan kun blive relevant, hvis vi involverer vores kunder." Så skarpt stiller vores Head of Marketing, Mette Hylander, tingene op. Hun har siden starten været drivkraften bag edgemo’s synlighed i markedet. Et engagement hun i dag driver videre i Danoffice IT – og dét bliver nu belønnet. Som den første danske repræsentant er Mette nu indtrådt i HPE's Worldwide Marketing Partner Advisory Board.
”Hvis vi ikke har en forankring ud mod kunderne, så ender vi med at lave noget, som ikke tjener vores kunder – og så er vi lige vidt”, fortæller Mette Hylander, Head of Marketing i Danoffice IT, og fortsætter: ”Vi spørger vores kunder til råds i det, vi laver. Derfor gør det mig også utroligt glad, når en mangeårig og betroet partner viser samme tilgang til at drive marketing: At invitere sine kunder indenfor for at dele og sparre. Og HPE gør det med eftertryk – det er en stor indsats fra deres side, da det jo er et globalt advisory board”.
HPE's Worldwide Marketing Partner Advisory Board har eksisteret en årrække, og Mette er den første danske repræsentant nogensinde – som en ud af blot to repræsentanter fra Skandinavien.
"Igennem årene har jeg selv sat advisory boards i søen, hvor vi har inddraget vores kunder i alt fra udvikling af løsninger, til marketing og til værdifuld erfaringsudveksling. Derfor blev jeg selvsagt glad for at få denne fine invitation fra HPE, da jeg 1:1 kan se os selv i den tilgang. En tilgang som kan skabe værdi for både os og vores kunder”, lyder det.
Den fælles tilgang til at inddrage kunderne i udviklingen og i retningen blev fornemt eksemplificeret ved vores seneste seminar med HPE, hvor Nigel Page, CTO for HPE Northern Western Europe, deltog. ”Her blev vores fælles syn på tingene meget tydeligt”, forklarer Mette. ”Nigel's rolle er simpelthen at tage ud og tale med slutkunderne – og så tage den viden, han opdyrker, med tilbage til HPE's udviklere. Selv har jeg gjort præcist det samme - været på mange road trips for at besøge vores kunder. Så at en så stor organisation som HPE også driver denne praksis, synes jeg er imponerende og meget tillidsvækkende”.
HPE Worldwide Marketing Partner Advisory Board – med mere
Danoffice IT-organisationen er en mangeårig, betroet HPE Partner og blandt de største i Danmark og Europa. Vi er i den absolutte top, når det kommer til certificeringer bredt henover HPE’s portefølje. Foruden Mette’s deltagelse i HPE Worldwide Marketing Partner Advisory Board har vi blandt andet Danmarks højest certificerede datacenter-specialist, Niels Vejrup Pedersen, som i 2022 blev udnævnt HPE Worldwide Partner Ambassador. Derudover er vores netværksspecialist, Kim Ejby, en del af Aruba's Global Partner Ambassador Team.
Fingrene i maskinen
I HPE's Worldwide Marketing Partner Advisory Board er Mette flankeret af dygtige marketing-kolleger fra hele verden. Alle med hver deres specialer og baggrunde, og hér skiller Mette sig lidt ud – netop på grund af hendes rejse igennem it-branchen: ”Modsat flere marketing-kolleger er min baggrund funderet i blandt andet konkret hands-on-erfaring”, fortæller hun. ”For mange år siden - dengang SAN var helt nyt - sad jeg for eksempel som Business Manager og lavede bunkevis af konfigurationer og tilbud på blandt andet SAN-projekter. Jeg har også været projektleder på mange it-projekter og helt bogstaveligt haft fingrene i maskinerne. Det gør en forskel for mig, for det har givet mig en indsigt til mit arbejde med at drive it-marketing.
Adgang til førstehåndsinformation
I Danoffice IT har vi flere højt certificerede specialister, som er blevet inviteret ind i eksklusive partner-netværk, blandt andet hos HPE. Fælles for alle er, at man som medlem får adgang til eksklusiv viden. Men ifølge Mette er der tale om en værdifuld byttehandel. ”Igennem min deltagelse i HPE's Advisory Board får jeg adgang til førstehåndsinformation – helt ny viden om alt fra produkter, lanceringer, road maps og selvsagt marketingstrategier.
Og det bliver ekstra interessant, når jeg også kan give noget tilbage! I kraft af min dialog med vores kunder, kan jeg bringe deres input ind på bordene i det allerinderste hos HPE. Vi er en kanal ind i HPE, og dét kan virkelig skabe grobund for udvikling med kunderne i centrum. Så jeg er ydmyg og stolt både på vores og egne vegne over at måtte deltage her”, slutter Mette Hylander, Head of Marketing i Danoffice IT.
Har du spørgsmål eller gode idéer til Mette i forhold til Danoffice IT's og/eller HPE's marketing, så tøv ikke med at tage kontakt.
Tænd kontakten