Skrevet af

Janine Berger, Team Lead, Group Logistics

Vil du vide mere om Brexit og Coronas påvirkning af jeres vareforsendelser til ind- og udland? Så læs mere her - eller abonnér på vores nye nyhedsbrev om fragtforhold.

Måske læste du historien om leveringen til blikskuret på "E45" i Nairobi. Måske ved du slet ikke, at vi i edgemo faktisk er verdensmestre(!) i udlandsforsendelser. Uanset dit udgangspunkt er du velkommen til at udfordre os med dine forsendelser til Rusland, Timbuktu eller knap så eksotiske destinationer. Kontakt os direkte eller udfyld formularen i bunden af siden, så kontakter vi dig senest næste hverdag.

Vil du have informationen direkte i din indbakke, når transportsituationen ændrer sig? Så abonnér på vores nye nyhedsbrev om fragtforhold. Tilmeld dig vores generelle nyhedsbrev og justér efterfølgende dine præferencer, så de omfatter nyhederne om fragtforhold.

Er der nogen hjemme?

Det er ikke altid, at it-folket får besked om, at en afdeling ude i verden – eller bare i Nordjylland - er lukket ned. Vi anbefaler derfor - som tingene er p.t. - at tjekke op på, om der er nogen på modtageradressen, før varer sendes dertil. På den måde kan vi forhåbentlig undgå returforsendelser og/eller varer, der strander på terminaler.

Brexit: Told og forsinkelser fra 1. januar 2021

En skilsmisse, der har været undervejs siden juni 2016, er ved at nå sin afslutning. Den 31. januar 2020, blev skilsmissen mellem Storbritannien og EU endeligt afgjort, og UK trådte dermed officielt ud af EU. Dette har de fleste næppe mærket konsekvenserne af endnu, men det er på vej til at ændre sig. Det endelige farvel indtræffer den 31. december 2020.

EU har arbejdet hen imod en meget ambitiøs frihandelsaftale, der blandt andet indeholder et mål om 0% told - eller i det mindste en nedsættelse af tolden. Men alle forsøg på at indgå en aftale er desværre ikke lykkedes endnu, da Storbritannien fastholder, at målet for dem er egen kontrol over egne love og politisk liv.

Som i så mange andre skilsmisser er interesserne forskellige, og det kan være svært at finde et kompromis på fordelingen af boet. Såfremt der ikke falder en aftale på plads inden udgangen af 2020, vil der
fra 1. januar 2021 blive opkrævet told på varer og serviceydelser ved samhandel med UK - både privathandel og erhverv!

Det forventes også, at der kan opstå forsinkelser på ordrer til og fra Storbritannien i perioden efter 1. januar 2021 og indtil toldbehandlingsprocesserne er faldet helt på plads. I edgemo følger vi naturligvis op på dette løbende og kommer med opdateringer herom.

Anden runde af Corona-lockdown

Vi er desværre nået dertil, at der igen er lockdown flere steder i verden på grund af COVID-19. Herunder får du et overblik over, hvilke områder vi p.t. kender til.

  • Frankrig og Østrig har indført komplet lockdown. Det betyder, at mange virksomheder igen har været nødsaget til at lukke ned. Vi kan dog fortsat levere til både privat og erhverv – visse afhentninger og leveringer kan dog være påvirket over hele landet.
  • Tyskland, Italien og Grækenland har indført delvis lockdown - Tyskland primært i Sydtyskland/Bayern, og Italien i udvalgte postnumre.
  • Belgien, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Ungarn: Grundet nedlukningstiltag kan visse afhentninger og leveringer være påvirket over hele landet.
  • Holland, Irland, Polen, Portugal, Storbritannien: Mange eller alle detailforretninger, fx butikker, restauranter og barer, er lukket.

Resten af verden: Der kan være forsinkelser på 1-2 dage til flere destinationer, heriblandt Kina, New Zealand og Australien. Særligt Kina er voldsomt presset på kapaciteten i øjeblikket, og det medfører både forsinkelser og ekstra tillæg oveni den almindelige fragtpris.

Privatkøb

Oveni Brexit har EU besluttet, at der fra 1. juli 2021 ikke længere skal være en toldfri grænse for privathandlen. Reglerne i Danmark er p.t., at hvis du som privatperson køber varer udenfor EU, skal du kun betale told og toldhåndteringsgebyr (typisk kr. 250) på ordrer til en værdi over kr. 80. Det er højst sandsynligt de små ”Kina-pakker” fra Wish, EU gerne vil kvæle ved at fjerne grænsen.

Så vil du købe noget fra UK, er det altså en fordel at slå til inden 1. januar. Og mangler du akut en tvivlsomt produceret ab-trainer, som potentielt kan kortslutte under brug, så er Wish-biksen stadig open for business og toldfri (under 80 kr.) indtil midten af 2021.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.