Fra mandag den 1. juni byder vi igen velkommen indenfor på edgemo's lokationer i Hinnerup og Albertslund.

Onlinemøder kan være sjove og praktiske, men det er nu også rart at mødes uden skærme imellem - med passende afstand og hensyntagen. Derfor er det skønt at kunne melde ud, at edgemo-folket er tilbage i Hinnerup og Albertslund, og at du er velkommen til at besøge os fra mandag den 1. juni. Her er plads nok, rigeligt med rengøring, håndsprit og frisk kaffe.

Vi følger naturligvis de udstukne retningslinier:

  1. Føler du dig syg, skal du blive hjemme
  2. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  3. Host eller nys i dit ærme
  4. Hold afstand og begræns den fysiske kontakt
  5. Alle lokaler rengøres hyppigt, og vi afspritter selv, hver gang vi har rørt et fælles kontaktpunkt

Besøg af edgemo

Møder og konsulentbesøg kan nu gennemføres fysisk, via remote opkobling og/eller som et onlinemøde - naturligvis med respekt for jeres regler og retningslinier. Har du spørgsmål til proceduren omkring remote opkobling, er du meget velkommen til at kontakte den bookede konsulent eller din daglige edgemo-kontakt.

Spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller kommentarer til edgemo’s håndtering af COVID-19, eller har du brug for hjælp, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktinfo på alle edgemo-folk her.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.