I edgemo gør vi vores til at drive it i Danmark videre – så tæt på normalen som muligt.
Alle i edgemo arbejder så vidt muligt hjemmefra. Heldigvis er edgemo en virksomhed, hvor vi har værktøjerne til at kunne arbejde hvor-som-helst. Telefonerne er derfor åbne, og du kan kontakte os, helt som du plejer.
Vi følger nøje udviklingen og tilpasser os situationen. Siden her opdateres løbende med eventuelle nye konsekvenser og tiltag.
Læs mere om gratis licenser og andre tiltag, afledt af situationen
Bestilling og levering af hardware foregår som normalt
Selv om de fleste fabrikker i Kina er åbnet igen, har de svært ved indhente efterspørgslen rettidigt. Vær derfor opmærksom på, at der kan være øget leveringstid. Især build-to-order-bestillinger er ramt, men der findes ofte alternative varer. Læs mere om COVID'19's påvirkning af leveringssituationen
Trods mange lukkede grænser kan vi sende størstedelen af vores udenlandsforsendelser rundt i verden, som vi plejer, dog med følgende begrænsninger:
- Godstransport ind og ud af Danmark er, som det plejer.
- Luftfragt: Forvent højere transportpriser end normalt. Passagerflytrafikken, som også anvendes til gods, er ramt. Alternativet er fragtfly, hvilket dog ofte er dyrere end almindelig kurer-lufttransport. Især pallegods er p.t. svært at få ind i fx USA og Tyrkiet.
- Kurer: edgemo's primære transportører har egen flyflåde. Da de ikke flyver med passagerer, er alt business as usual for dem.
Kontakt os og lad os tage en dialog om jeres behov - telefonnumrene er de samme, selv om vores medarbejdere arbejder hjemmefra.
Besøg fra edgemo
Har du booket en edgemo-konsulent, vil du blive kontaktet af konsulenten med henblik på at aftale, om besøget ændres til remote opkobling og/eller onlinemøde, eller om besøget fastholdes, fordi dét skønnes fornuftigst. edgemo er jo en virksomhed, som rent faktisk kan hjælpe med at afbøde og forsinke smitte samt i sidste ende redde arbejdspladser og virksomheder, og der kan være opgaver, der kræver en konsulents fysiske tilstedeværelse.
Har du spørgsmål til proceduren omkring remote opkobling, er du meget velkommen til at kontakte den bookede konsulent eller din daglige edgemo-kontakt.
Ingen ændringer i vores services
Leverancen af vores Cloud Services og Managed Services er uændret. Vores medarbejdere kan også her håndtere det meste hjemmefra og står til rådighed på samme måde og i samme omfang som normalt.
Onlinemøder i stedet for fysiske møder
Møder med fx vores Business Relationship Managers og Service Delivery Managers opfordrer vi til at afholde som onlinemøder. I edgemo har vi flere værktøjer til formålet og inviterer gerne.
Spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp?
Har du spørgsmål eller kommentarer til edgemo’s håndtering af COVID-19, eller har du brug for hjælp, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktinfo på alle edgemo-folk her.
.
Tænd kontakten