Skrevet januar 2022
Som syrisk palæstinenser har Mahmoud ikke noget hjemland. Men han har fundet sig et hjem i Danmark og hos Danoffice IT, herunder edgemo. Her er han en særdeles afholdt og serviceminded Infrastructure Supporter i vores interne Group IT. Læs det særlige portræt, skrevet af Torben Christensen fra People & Culture.
Mahmoud synes selv, at han er heldig. Det var et held, at han fik muligheden for at flygte fra det krigshærgede Syrien, hvor dagens uorden var snigskytter, bilbomber, én times strøm om dagen og bundløs korruption. Hvor bare det at købe et brød krævede et særligt ID-kort - og alt basalt set var en kamp for at overleve. ”Det bedste jeg har gjort i mit liv, var at komme ud af Syrien”, konstaterer Mahmoud med en dyb alvor i øjnene, der vidner om, hvor lidt en almindelig dansker egentlig véd. Men hvor meget er held, og hvor meget er arbejdsomhed og personligt mod? Noget held må man nødvendigvis skabe selv.
Et afgørende interview
”Vores underviser på Tietgenskolen spurgte, hvem på holdet der havde en afsluttet universitetsuddannelse. En fynsk avis skulle nemlig bruge en universitetsuddannet flygtning til en artikel. Én fra holdet meldte sig, og det gjorde jeg også, for jeg gik på universitetet i Syrien, men forlod landet før jeg blev færdig. Nogle af holdkammeraterne bebrejdede mig for at melde mig, når nu der blev spurgt efter en færdiguddannet, men jeg var jo nødt til at gøre noget for at få et arbejde”, fortæller Mahmoud. Og da journalisterne interviewede ham, faldt de for manden og hans historie. Så Mahmoud kom i avisen, og dét skulle vise sig at være helt afgørende for hans fremtidige liv i Danmark. Se artiklen i Fyens Stiftstidende fra 2016 – et par måneder efter, at Mahmoud kom til Sandholmlejren som 24-årig.
Engelsk, dansk og Danoffice IT
Mahmoud blev opsøgt af Odense kommune på det kopicenter, hvor han var i praktik. Nogen fra Danoffice IT havde læst artiklen og ringet for at få Mahmoud til jobsamtale. Samtalen kom i stand sammen med en emsig sagsbehandler - for med kun et par måneders danskundervisning og uden at kunne tale engelsk er det sin sag at sælge sig selv til en dansk virksomhed. Med sin it-baggrund kunne Mahmoud dog opsnappe nogle velkendte termer fra sagsbehandleren, som sikkert i bedste mening var i fuld gang med at oversælge. Så Mahmoud tog hjem til Odense med en følelse af mismod, men dog med HR-chefens visitkort i lommen.
Efter to uger ringede Mahmoud selv til Danoffice IT for at følge op på samtalen, og de bad ham om at komme til Svendborg igen, men alene denne gang. ”Så sad jeg dér foran tre mænd i jakkesæt, som talte meget hurtigt dansk”, beretter Mahmoud grinende. ”Men da jeg nåede ned til busstoppestedet bagefter, ringede de og bad mig komme tilbage”. Mahmoud blev ansat med kommunalt løntilskud, mod at han fik lært engelsk. Så det gjorde han. Arbejde om dagen, undervisning i engelsk om eftermiddagen og i dansk om aftenen. Han startede som presales-medarbejder på Cisco netværk, men efter en intern Windows 10-opgradering, som han udførte på 3 dage mod de planlagte 10, gled han mere og mere over i intern it.
DR lavede et nyhedsindslag om Mahmoud's ansættelse i Danoffice IT - se det herunder.
.
Cisco CCNA og salgschef i Syrien
Der er ikke noget at sige til, at Danoffice IT faldt for Mahmoud. For udover sit åbenlyst sympatiske væsen, har han bestemt noget at byde på. Mahmoud's held består i at være vokset op i et kvarter i Damaskus blandt både syrere og palæstinensere. Hans familie har boet og arbejdet i Syrien i flere generationer, så han taler som en indfødt syrer og fik derfor mulighed for både uddannelse og job. Mahmoud studerede it på universitetet, arbejdede i et call-center for en internetudbyder og var salgsagent for et andet firma om aftenen. 15 timers arbejde hver dag. Senere blev han supervisor for call-centeret, fik sin Cisco CCNA Academy certificering og blev salgschef. Med en arbejdsløshed på over 50% er det ikke en selvfølge.
Flugten til Libyen
Det kunne være værre, og dét blev det. Mahmoud skulle aftjene værnepligt. Efter endt uddannelse kunne han se ind i 2½ års værnepligt. Derefter skulle han stå til rådighed for militæret helt indtil han blev 40 år. Det var ikke udsigter, Mahmoud på nogen måde så frem til: ”Man giver alt for at overleve i et land, der intet giver igen. Et land som i årevis kan stavnsbinde én til at vente på at blive sendt i kamp for en diktator, selvom man end ikke er anerkendt som borger, der kan få udstedt et pas”. Som syrisk palæstinenser flyver man nemlig ikke legalt nogen som helst steder hen.
Mahmoud's fætter, der er født i Libyen, tog sagen i egen hånd. Han lånte Mahmoud de 2000 USD, det kostede i bestikkelse at komme ind i Libyen og hjalp Mahmoud med at flygte fra Syrien. Med sin it-erfaring fik Mahmoud arbejde i den statslige pc-kørekort-organisation, hvor han etablerede netværk og undervisningsudstyr som teknisk ansvarlig for hele Libyen. Senere blev han underviser.
I en skrotbalje til Italien
En dag bemærkede Mahmoud en hvid Toyota med to mænd, der holdt øje med ham. Han blev nervøs og sprang ind i en bus, men mændene løb efter ham, hev ham ind i bilen og kørte ham bort. På en øde strand blev han frarøvet alt og efterladt. ”Jeg burde have været død. De slår normalt deres ofre ihjel”. Politiet var opgivende: ”De kriminelle har flere våben end os.” Libyen var ikke et godt sted at være. Man kan betale menneskesmuglere for at sejle over Middelhavet til Europa, dét havde Mahmoud og de andre talt om, men det var jo dødsensfarligt.
"Da resterne af Libyen brød sammen, alting lukkede ned, og folk blev skudt i gaderne besluttede vi alligevel at flygte". Hellere dø på Middelhavet end i Libyen, så de fik plads på en båd. En af de klassiske overfyldte skrotbaljer, vi kender fra nyhederne. Det var en rædselsfuld tur! Men efter 6 timer blev de samlet op af et fragtskib, som vendte om og fragtede dem til Italien. ”Vi var meget-meget heldige”, siger Mahmoud med tyk stemme.
Hverdag i Danmark
Som sagt ender rejsen i Danmark. Mahmoud bor i Odense med sin kone og 3-årige søn - og har fundet ud af, at en gren af hans familie er rigt repræsenteret i Danmark. Én af hans onkler har endda siddet i Odense byråd i mange år. Faktisk blev Mahmoud modtaget på banegården af Odense's borgmester, da han ankom, som en anerkendelse for onklens arbejde. Så netværket kom hurtigt på plads.
Om fremtiden siger Mahmoud: ”Hos Danoffice IT er vi en familie. De har altid været der for mig, og jeg vil altid være der for dem. Der er ikke to dage, der er ens. Vi er i konstant udvikling. De sidste 6 år har jeg opnået alt, jeg drømte om, og jeg vil gerne fortsætte udviklingen her - i Danoffice IT og i Danmark. I Syrien var jeg flygtning og kunne ikke få et pas. I Danmark er jeg flygtning, men jeg kan få et pas. Jeg arbejder og betaler min skat med glæde, for I Danmark får jeg utroligt meget igen. I Syrien giver man alt, men får intet tilbage. Jeg håber, at jeg en dag vil kunne besøge Palæstina med mit danske pas, men jeg vil ikke tilbage til Syrien. Min søn skal være her og lære at tænke frit og tage kritisk stilling. Men jeg vil selvfølgelig gerne have, at han får et forhold til sin kulturelle baggrund”.
Tak til Mahmoud for at dele sin historie så generøst og åbenhjertigt med os andre.