Skrevet januar 2018

"Jeg har set så mange eksempler på, at man grundet stolthed eller kultur har brændt sig slemt på at insistere på at være alvidende. Man skal kunne sige, kære kunde. Det ved jeg ikke, det her, men jeg vil gerne hjælpe”

Flemming er kombinationen af rå erfaring og rar, nordjysk lune! Han har på sin vej til edgemo set det meste – i hvert fald når vi snakker den netværksteknologiske udvikling.

Det er historien om en ung radiomekaniker fra Ålbæk, som startede hos Post- og Telegrafvæsenet og vandrede videre igennem Datakommunikations-æraen og tusindevis af 96-bit modemmer, helt frem til at han i januar 2018 stod i foyeren hos edgemo i Hinnerup, hvor han – med egne ord – endelig er kommet hjem!

Ydmyg specialist – og Nordjyde af hjertet

Flemming var edgemos første netværksspecialist, og hans erfaring slår det meste. Dét til trods, går han respektfuldt og ydmygt til prædikatet specialist. ”Specialist eller generalist er et begreb, hvor man ikke kan vide alt. Uanset hvor specialiseret du er, så er du ikke specialist på det hele” er holdningen hos Flemming.

Men måske det bare hænger ret godt sammen med det nordjyske? Flemming udtaler da også selv ”Jeg er nordjyde af hjertet – det betyder for mig, at man skal være troværdig”.

Fakta

Flemming er udlært radiomekaniker og startede sin karriere hos Post- og Telegrafvæsenet og TeleDanmark Erhverv. I 2001 tog han til Schweiz, hvor han i godt fem år arbejdede hos Sunrise - faktisk fik han inden for samme år både det nye job, flyttede til et nyt land, blev gift og fik sit første barn. Flemming gennemgik en secialistuddannelse hos Sunrise med fokus på projekt og ledelse. Siden blev det til mange år hos NetKoncept, Topnordic og Atea. 

Flemming lider af uhelbredelig laksefeber, og eneste symptombehandling, som holder tingene lidt i ave, er fx at stå midt i Orkla-elven på jagt efter, ja, laks. Og det gør Flemming, når han kan. Derudover bruger han fritiden på at give den gas med sønnerne på mountainbike.

Hos edgemo arbejder Flemming blandt andet med design af kablet og trådløst netværk, implementering, dokumentation og fejlretning. 

Kære kunde…

”Når man ikke ved, hvad der sker, så siger man fra – så enkelt er det. Ellers berører det mange mennesker, og så falder det sammen. Det, der kendetegner en dygtig specialist og en troværdig konsulent, er, at man tør ringe til en ven” siger Flemming.

”Når jeg står i en umulig situation, så har jeg stærke edgemo-kolleger – og et tyve år gammelt og stort netværk. Enhver specialist skal kunne bruge sit opbyggede netværk. Jeg har set så mange eksempler på, at man grundet stolthed eller kultur har brændt sig slemt på at insistere på at være alvidende. Man skal kunne sige, kære kunde. Det ved jeg ikke, det her, men jeg vil gerne hjælpe”.

En af Flemming's kunder, It Manager Michael Saxtorff, udtaler da også om samarbejdet med Flemming og hans kolleger i den fælles historie om BIANCO's retail-løsning "Flemming's viden om HPE’s plug & play-muligheder passede os perfekt – og så er edgemo og HPE bare rigtig gode sammen. De har en meget agil måde at arbejde på, og det gav os gode muligheder. Flemming ankom med en HPE-mand fra Holland, og de arbejdede hos os, hvilket gav en rigtig god samarbejdsform."

Og Michael Saxtorff slutter af med følgende salut: "edgemo er verdens bedste konsulenthus. Men det er jo også derfor, vi tør lægge så meget hos dem. Vi stoler på dem – og vi har ikke grund til andet."

Følelsen af at komme hjem

Hvordan er det så at være i edgemo? ”Det er specielt! Det føles som om, jeg er kommet hjem. Jeg føler mig hjemme. Den første dag kom salgsdirektør Morten Arknæs med det samme hen, gav en krammer og sagde ”hvor er jeg glad for at se dig igen”. Her er en meget speciel korpsånd og generel velvillighed til at hjælpe hinanden. Og på trods af den positive udfordring med kraftig vækst, så har edgemo sine værdier på plads – vi værner om dem. Det trådløse netværk var dog ikke at prale af – men det har vi fikset nu”.

Helt fremme i skoene

Læs også historien om Flemming's HPE Aruba retail-løsning hos sko-producenten, BIANCO

Nyheder skrevet af Flemming Lind Christensen

Vil du vide mere om mig?

Kontakt mine kollegaer

Vil du vide mere om mig? Så er du velkommen til at kontakte mine kollegaer i Consulting eller mig direkte