2.-29. juni 2021
Recruiting: Surface Test Pilots
I edgemo anmelder vi ofte produkter og løsninger. Det er edgemo-folket selv, der tester, vurderer og skriver anmeldelserne - se dem her. Det gør vi for din skyld, for at du kan få en idé om, hvordan produktet fungerer, hvem det passer til, og om det lever op til producentens ord.
Men nu er det din tur! Nu er det dig, der skal teste, vurdere og anmelde – og dele din anmeldelse med ligesindede. Det sidste hjælper vi dig dog med, da anmeldelsen offentliggøres her på edgemo.com samt på vores LinkedIn og Facebook. Hvis altså du har de rette anmelder-skills!
Ekspertpanelet
Om du har de rette skills afgøres af vores ekspertpanel, bestående af Solution Architect Jesper Nielsen og Azure Lead & Infrastructure Specialist Casper Lenander. Casper og Jesper har anvendt Surface-produkter lige så længe, produkterne har eksisteret, og de er makkerparret bag edgemo's egen Surface-anmeldelse. De gi'r dig følgende gode råd:
- Fortæl om den kontekst, pc'en er testet i - hvilken slags bruger er du?
- Hvordan klarer pc'en sig i forhold til det, du skal bruge den til, fx tilkobling, mobilitet, performance, kvalitet, robusthed og design?
- Tag stilling til produktets målgruppe - hvem har størst glæde af produktet, og hvem har ikke?
- Hold producentes ord om produktet op imod din egen oplevelse
Sådan gør du
Du ansøger om at blive Surface Test Pilot ved at udfylde formularen i bunden af siden. I kommentarfeltet skriver du, hvorfor netop DU er den bedste Microsoft Surface Test Pilot. Ekspertpanelet gennemgår alle ansøgninger og vender retur til dig den 30. juni. Hvis du får jobbet som Surface Pilot, sender vi dig fluks den Microsoft Surface Laptop, du skal anmelde. Anmeldelsen skal være på dansk, fylde cirka én A4-side og afleveres senest den 10. august 2021. Når du er færdig med at teste, vurdere og anmelde, må du og din arbejdsplads beholde Surface-produktet som tak for din indsats.
Aktiviteten er forbeholdt edgemo's kunder.
Vil du vide mere?