28. april 2021 kl. 13:00-13:45

edgemocca: God overvågning

På denne kaffesnak får du en intro til overvågning og til overvågningsservicen NOC2go, men også tips og tricks til din eventuelle eksisterende overvågning. Det er vores egne hardcore specialister, der er i studiet; folk med årelang erfaring på området. Læs her, hvorfor 45 minutter af din Colgate-kalender (den uden huller), er godt givet ud!

”Systemet er nede” – en træls melding, især hvis den kommer fra brugerne, før vi it-folk selv opdager nedbruddet. Udover den åbenlyse ulempe ved at være på bagkant er reaktiv problemløsning ofte også mere tidskrævende, fordi problemet har nået at eskalere. Vil du undgå dén situation, er god overvågning en nødvendighed. Når vi understreger god, skyldes det, at mange overvågningsløsninger er sat forkert op. De er endt som blinkende juletræer med unødige alarmer, der sløver vores sanser. Så når der virkelig er et problem, reagerer vi utidigt. Overvågning skal give overblik og rettidig handling.

Siden 2015 har vi i edgemo tilbudt vores overvågningsservice, NOC2go. I dag er den en af vores mest populære services, som vi gerne tilbyder en gratis prøveperiode på. Det er en elastisk service, der følger med – både når infrastrukturen vokser og skrumper. Brugerne spænder fra 2 til 1600 servere. Derfor er servicen lige nyttig for store som små organisationer. Og servere er langt fra det eneste, vi overvåger.

I løbet af webinarets 45 minutter giver Michael A. Christiansen og Rasmus Skovsen - bistået af moderator, Jeppe Sejer - en introduktion til overvågning og til NOC2go samt tips til overvågning generelt. I webinar-programmet viser de konkrete eksempler, forklarer hvad de teknisk gør og giver gode tips til hver del af din overvågning:

  • Den gode overvågning – kort fortalt
  • Så let er det at deploye agenter og sætte servere op i NOC2go
  • Overblik over dashboards og ukompliceret opsætning via templates
  • Så meget tid sparer du med det rette overblik, herunder et kig på økonomien

Tilmeld dig via nedenstående dialogboks og modtag et link til webinaret kort før afholdelse.

Kaffesnak? Den, du overhører ved kaffemaskinen, når et par kolleger snakker om noget smart, de lige har set. Den har vi gjort virtuel via en række 30-60 minutters webinarer om et konkret emne - behandlet af os selv eller en gæst og med mere demo end powerpoint. Vi kalder det edgemocca!

.

Gik du glip af webinaret, edgemocca: God Overvågning?

Se optagelsen af webinaret

Udfyld formularen og kom direkte til optagelsen af webinaret.