29. september 2022 kl. 09:00-12:30 i Ballerup
edgemo university: Lenovo HPC
Når videnskaben skal behandle data og udføre komplekse beregninger ved høje hastigheder, kræver det ekstraordinær computerkraft, High Performance Computing (HPC). Det er der intet nyt i – vi har gjort det siden verdens første computer på 30 tons udregnede projektilers baner for det amerikanske militær i 1945. Vi er lykkedes med at presse computerkraften til vildere og vildere højder, og man kan da godt få tanken: kan vi mon blive ved? Og hvis ja, hvordan?
Det er ét spor på seminaragendaen: Hvordan presser vi endnu mere computerkraft ud af hard- og software? Et andet er: Hvorfor udnytter vi ikke HPC i flere sammenhænge? HPC er teknisk svært, men værdien er det hele værd. I grundvidenskab er det ny viden, og i forretningsverdenen er det bedre og billigere produkter eller helt nye indtægtsstrømme. Store virksomheder drager nytte af HPC, desværre ser vi ikke den samme udbredelse i mindre og mellemstore organisationer. Hvorfor? Og hvordan ser en mulig løsning ud?
Mød Anders Rhod Gregersen
Sammen med Lenovo er det lykkedes os at tiltrække en af de danske kanoner inden for HPC: Anders Rhod Gregersen. Anders har brugt de sidste 20 år på udvikling og anvendelse af de største danske HPC-installationer - både inden for grundvidenskab på universiteterne og CERN samt i erhvervslivet hos Vestas. I dag driver han firmaet Computed Value, som hjælper dansk erhvervsliv med at skabe værdi via HPC.
Endnu mere computerkraft?
Mere computerkraft kræver mere køling. På Chalmers Universitet i Göteborg har Lenovo implementeret både luft- og vandkølede GPU-noder til AI. Men teknologien kan lige så vel og med stor fordel installeres og udnyttes i mindre, traditionelle datacentre. Anil Thapa og Karl Hansen fra Lenovo HPC/AI fortæller hvordan.
Anil og Karl tager os også en tur omkring Highlights fra ISC 2022 - den årlige konference om supercomputing (siden 1986) - som sluttede den 2. juni. Fra Expo-besøg hos NVIDIA, Intel®, AMD, Cornelis, Atos, ThinkParq, Weka, Submer m.fl. deler de generøst ud af alt det, kollegerne i branchen fokuserer på lige nu. Lenovo selv introducerede TruScale HPC på ISC; det vil sige, HPC leveret som en service med månedlige betalinger og med mulighed for at vælge imellem en række af services - fra installation til System Admin som en service. Sidst, men ikke mindst, får du indsigt i Lenovo's roadmap, fx hvordan nyhederne fra Intel®, AMD og NVIDIA implementeres i kommende løsninger.
Vil du vide mere?