26. november - 17. december 2021
Recruiting: Samsung Galaxy Test Pilot
I edgemo anmelder vi ofte produkter og løsninger. Det er os selv, der tester, vurderer og skriver anmeldelserne - se dem her - for at du kan få en idé om, hvordan produktet fungerer, hvem det passer til, og om det lever op til producentens ord. Men i juni 2021 tog vi skeen i den anden hånd, da vi rekrutterede Surface Test Pilots og lod det være op til to af vores kunder, Leon og Claus, at anmelde produkterne.
Nu er det din tur! Nu er det dig, der skal teste, vurdere og anmelde – og dele din anmeldelse med ligesindede. Det sidste hjælper vi dig dog med, da anmeldelsen offentliggøres her på edgemo.com samt på vores LinkedIn og Facebook. Hvis altså du har de rette anmelder-skills!
Ekspertpanelet
Om du har de rette skills afgøres af vores ekspertpanel, bestående af Inside Sales Specialist René Madsen og Infrastructure Specialist Christian Tukjær Nyhuus. René har rådgivet om og solgt ustyrligt mange smartphones i sit liv, og Christian er certificeret Android Enterprise Professional, hvilket blandt andet omhandler enterprise management af Android devices. De giver dig følgende gode råd:
- Fortæl om den kontekst, telefonen er testet i - hvilken slags bruger er du?
- Hvordan klarer telefonen sig i forhold til det, du skal bruge den til, fx tilkobling, performance, kvalitet, robusthed og design?
- Tag stilling til produktets målgruppe - hvem har størst glæde af produktet, og hvem har ikke?
- Hold producentes ord om produktet op imod din egen oplevelse
Sådan gør du
Du ansøger om at blive testpilot ved at udfylde formularen i bunden af siden. I kommentarfeltet skriver du, hvorfor netop DU er den bedste Samsung Galaxy Test Pilot. Ekspertpanelet gennemgår alle ansøgninger og vender retur til dig den 17. december. Hvis du får jobbet som testpilot, sender vi dig fluks Samsung Galaxy Z Flip3-telefonen, så du kan komme i gang med at bruge den i juleferien. Anmeldelsen skal være på dansk, fylde cirka én A4-side og afleveres senest den 17. januar 2022. Når du er færdig med at teste, vurdere og anmelde, må du og din arbejdsplads beholde Galaxy-produktet som tak for din indsats.
Aktiviteten er forbeholdt edgemo's kunder.
Vil du vide mere?