22. oktober 2020 kl. 13:00-13:45, online
edgemocca: Intro til AppLocker
Der er åbenlyse fordele ved at opdele brugerne i brugertyper og rettigheder og – via AppLocker – implementere en sikker platform for både almindelige og administrative brugere. I edgemo anbefaler vi denne brugeropdeling:
- en dedikeret testbruger, fx til test af ændringer i produktionsmiljøer
- en bruger til dagligt brug, det vil sige den, man logger på, tilgår applikationer og filer m.v. med. Denne bruger har aldrig administrative rettigheder!
- en administrativ bruger til den daglige administration af Citrix, Active Directory, VMware osv.
Når du har denne opdeling, kan du benytte AppLocker til at sikre, at det kun er de godkendte applikationer, der afvikles i det virtuelle miljø, og dermed skabe en sikker platform. Dét forhindrer eksempelvis ransomware i at sprede sig og brugere i at installere ikke-godkendte applikationer.
Har du brug for hjælp til vurdering af sikkerheden på dit it-miljø, kan vi anbefale også at tage et kig på vores Security Review workshop.
Hvad er AppLocker?
AppLocker blev introduceret allerede med Windows 7 og giver organisationer mulighed for at kontrollere, hvilke applikationer brugerne har tilladelse til at køre på Windows-klienterne. AppLocker-regler kan gælde for alle brugere på en pc eller for individuelle brugere og grupper. Er du stødt på Windows Defender Application Control (WDAC) og i tvivl om forskellen på WDAC og AppLocker, kan vi her afsløre, at WDAC er den (nye) cloudbaserede version af AppLocker.
Mød webinarets specialist og moderator
Kasper Johansen har siden april 2018 været ansat i edgemo som Infrastructure Specialist med primært fokus på Citrix. Arbejdet med Citrix strækker sig dog helt tilbage til 2007, og Kasper er da også en af stifterne af Citrix User Group i Danmark (CUGC). I februar 2020 blev Kasper udnævnt CTA - Citrix Technology Advocate. CTA’er er Citrix User Group Community superbrugere.
Niels Holm er dagens moderator, som byder velkommen og hjælper med at orkestrere spørgsmål og chat under webinaret. Niels' har været ansat i edgemo som Infrastructure Specialist siden 2013 og har sidenhen påtaget sig rollen som edgemo's "dirigent" inden for Modern Workplace, der sikrer sig, at alt og alle spiller sammen om den moderne arbejdsplads.
Gik du glip af webinaret, edgemocca: Intro til AppLocker