29. juni 2020 kl. 13:00-14:00, online

edgemocca: De Perfekte Angreb

Ransomware. Vi har talt meget om det på det seneste, men vi er langt fra færdige. For ærligt talt vil vi hellere hjælpe dig til at undgå, at "krigen" starter, end hjælpe med redningsaktionen. Så nu deler vi en række konkrete tiltag og anbefalinger, der kan mindske risikoen ved at blive inficeret og særligt begrænse udbredelsen og følgeskaderne af angreb. Brug en time i selskab med Torben Christensen - den er godt givet ud!

Kender du det? Du bliver ringet op en aften, fordi direktøren ikke kan logge på fra sin hjemmearbejdsplads. Så forsøger du selv, men kan ikke få fat i Domain Controlleren. Og så begynder alle it-supporterne at ringe. Intet virker. Det er begyndelsen på to måneder i Helvede.

I edgemo er vi blevet eksperter i ambulante udrykninger til redningsopgaver under ransomwareangreb. Det er ikke et forretningsstrategisk valg; vi rykker ud, fordi vores kunder får infrastrukturen ødelagt. Og de ringer, fordi vi kan, og fordi vi bliver, til vi er færdige. Vi ville ærligt talt hellere være fri. For det er som at gå i land på Omaha Beach på D-dag. En reel kamp for livet. Vi vil meget hellere hjælpe dig til at undgå, at krigen starter og spare de menneskelige og økonomiske omkostninger.

Særligt to store og altomfattende angreb skiller sig ud, hvor vi har sendt alle de ressourcer, vi kan, til at genoplive infrastrukturen - i månedsvis – 24/7. Vi vil gerne dele vores erfaringer fra angrebene med jer. For der har været meget at lære, og det munder ud i en række helt konkrete tiltag og anbefalinger, der både kan mindske risikoen ved at blive inficeret og særligt begrænse udbredelsen og følgeskaderne. Noget af det ved du, men meget af det ved du måske ikke. Læs også historien "Det Perfekte Angreb"

Tilmeld dig via nedenstående dialogboks og modtag et link til webinaret kort før afholdelse.

edgemocca

Kaffesnak? Den, du overhører ved kaffemaskinen, når et par kolleger snakker om noget smart, de lige har set. Den gør vi nu virtuel via en række 30-60 minutters webinarer om et konkret emne - behandlet af os selv eller en inviteret gæst og med mere demo end powerpoint. Vi kalder det edgemocca!

.

Gik du glip af edgemocca: De Perfekte Angreb?

Optagelse af webinaret

Udfyld formularen og kom direkte til optagelsen af webinaret.