Konferencens hovedtema er Alignment and Maturity: Implementing Research Infrastructure Solutions.
Vores bidrag er et indlæg i programmet samt en stand i udstillingen. Indlægget tager blandt andet fat på udfordringen med stigende strømomkostninger og giver praktiske eksempler på løsninger - se programteksten herunder.
Via fællesskabet med Danoffice IT har vi over 20 års praktisk erfaring med HPC-løsninger til universiteter - fra rådgivning til design, levering, implementering, services og cirkulær it. Sammen med gode samarbejdspartnere har vi bevist vores fælles styrke og samarbejdet med flere universiteter. Blandt andet har vi leveret Danmarks største supercomputer til Syddansk Universitet, der bragte dem - og dermed Danmark - op i Top 100 i verden.
Kig ind på vores stand og få en god faglig snak med vores HPC-specialister!
Strøm og køling fra et datacenterperspektiv
27. oktober kl. 11:00-11:30 - SPOR 2: HPC & eScience
Næste generation af dense servere til High Performance Computing-løsninger vil kræve nye strøm- og køleinfrastrukturer i datacentret. Direkte vandkølede servere bliver standardløsninger, og du bør planlægge og forberede dit datacenter allerede nu. Stigende strømomkostninger leder os også imod mere effektive strøm- og køleinfrastrukturer, og direkte vandkøling løser vores udfordring.
Colin Hume giver i sin præsentationen eksempler på de seneste implementeringer af vandkølet serverinfrastruktur på Chalmers University of Technology i Sverige og staging-centeret på den nye Lenovo-fabrik i Ungarn. Colin Hume er Managing Director i CSH-HVAC - en engelsk Lenovo Professional Services-partner med speciale i implementering af køleinfrastrukturer i datacentre.
Mød os på DeiC Konferencen 2022
Tænd kontakten