NOC2go

Services til Mjølner Informatics

At it-systemer på et eller andet tidspunkt går ned, er lige så sikkert, som at Thors Hammer altid vender tilbage. Og når det sker, kan virkeligheden ramme – ja, som en hammer! Et vågent øje på it-systemerne er derfor nødvendigt for at sikre driften og kunderne. Men hvad er værst – en hammer i panden eller dyre løsninger, som giver støj i stedet for overblik? Mjølner Informaticshar helt styr på hammeren – og på overvågning af virksomhedens it-livsnerve, hvor edgemo’s NOC2go-løsning skaber ro på bagsmækken og serverer køligt overblik.

Skrevet marts 2016

Der er rigtigt meget på spil, når den aarhusianske it-succes, Mjølner Informatics, jonglerer store ordrer for kunder som Vestas, LEGO, eBay og Bankdata. Mjølner sørger for, at ting hænger sammen. 6,4 milliarder enheder er forbundet til internettet i 2016, og Mjølner hjælper andre virksomheder med have deres enheder forbundet internt, eksternt og på en måde, så det skaber forretning. Den gamle Internet of Things-analogi er for længst blevet en opfyldt profeti, og alt fra kaffemaskiner, printere og biler, til telefoner og tablets er i dag ”på”. Mjølner udvikler digitale oplevelser for deres kunders kunder til netop disse ting. Et digitalt ansigt. Du kan opleve Mjølners software i alt fra vindmøller og jægerfly, til bank-apps og grisestalde. Det kræver pt. 110 mand og 120 hårdtarbejdende servere.

En semi-manuel udfordring

For Mjølners It Systems Consultant, Niels Koerse, handler det om at sikre, at den daglige drift kører. Det kræver overblik, og naturligvis har en succesfuld forretning med store kunder og 110 mand i maskinen haft et øje på driften. Virksomhedens 120 servere er nødvendige for forretningen, og de passer ikke sig selv. ”Vi havde vores eget semi-manuelle overvågningssystem, der også involverede nogle excel-ark, som vi tjekkede hver 14. dag. Det fungerede, men gav i det store hele for mange problemer – det kostede tid, penge og stress”, siger Niels.

Når kun det bedste er godt NOC

”Da vi stod overfor at skulle have ny server-storage hardware, kontaktede edgemo os og sagde, vi er i gang med at udvikle NOC2go – er det noget for jer? Og det viste sig, at det præcist var det, vi havde brug for”. Samarbejdet med edgemo går tilbage til 2013, og det omfatter nu også overvågning.

"Vi har prøvet en masse, men den rigtige løsning har altid manglet” siger Niels og fortsætter: ”Vi har haft andre overvågningsløsninger, som for det første ikke var fuldt automatiserede som NOC2go, og for det andet kun gav en masse støj. Vi prøvede et stort system, som jeg simpelthen pillede ned efter få måneder. Vi har ikke brug for detaljer som det primære, men derimod overblik. Detaljerne vil jeg først have, når jeg beder om det. Og NOC2go er det bedste, vi har set. Rent overblik med mulighed for at gå i detaljen. Og er der en fejl, så kommer det ikke kun med notifikationer, men også med løsningsforslag”.

edgemo kom forbi

Hjertet bag edgemo’s NOC2go-service er en af edgemo's konsulenter. Historien går cirka sådan her: Konsulenten gik en dag ind til sin direktør og sagde, at nu kunne han ikke længere stå passivt og se på, at godtroende danske virksomheder lader store og voldsomt bekostelige it-systemer installere uden at have øje for eller kapacitet til at overvåge eller vedligeholde. Ikke et edgemo-specifikt anliggende, men i stedet et velkendt og håndgribeligt brancheproblem. 

Seks måneder efter snakken på direktørens kontor kom konsulenten op fra kælderen med den fuldautomatiserede NOC2go-service, hvorefter den blev lanceret - sådan lidt i det skjulte. Men nu har kunder som Mjølner blåstemplet den nye service godt og grundigt. Og Niels Koerse er en glad mand: ”Det er sjældent, at man kan købe en service, der bare virker. Og at det tilmed virker out-of-the-box er sjældent” siger han. ”edgemo installerede det hos os, og det spillede med det samme. Man skal næsten altid ind og skrue og pille lidt. Men vi vil ikke have for mange specialtilpasninger i vores system – det giver bare fejl og bøvl. Vi vil ikke slås for et produkt – og her overraskede NOC2go stort – især fordi, vi snakker komplekse ting som server-storage. edgemo trykkede på knappen, og så var vi i drift”.

"Vi vil ikke slås for et produkt – og her overraskede NOC2go stort – især fordi, vi snakker komplekse ting som server-storage. edgemo trykkede på knappen, og så var vi i drift”.

Licens til at genbruge og spare

Én af fordelene ved NOC2go er, at det ikke kræver nye, dyre licenser. Du installerer klienterne på din virksomheds eksisterende Microsoft System Center-licenser og har altså ingen udgifter dér. Og et fuldt automatiseret overvågnings-setup er normalt kun forbeholdt enterprise-klassen – alene pga prisen. Og Niels Koerse tilføjer: ”Vi havde overvejet en ren cloud-løsning på vores server-storage, men prisen ville være fire gange højere end vores nuværende løsning. Det er klart, at jeg ville få nogle timer og hænder fri, men det er præcist her, NOC2go kommer ind i billedet og gør arbejdet for mig. Det gør det muligt for mig at bevare mit system, som kører fantastisk, og som er økonomisk”.

Viden, kontakter, erfaring!

Disse er de simple, men alvorligt mente krav, som Niels Koerse har til en it-konsulent. ”edgemo har fra start været meget lydhøre. Det er vigtigt, og det skaber tillid. edgemo’s konsulenter er konsistent dygtige, og vigtigst af alt, så handler de løsninger, de laver, rent faktisk om os. At have en konsulent er en tillidssag, og man oplever alt for tit konsulenter på autopilot, som ikke sætter sig ind i kundens virkelighed” siger Niels og fortsætter: ”Jeg har selv været på konsulentsiden, og når jeg oplever, at edgemo’s konsulenter siger bare ring direkte til os, så ved jeg, vi har fat i noget særligt. Det er absolut ikke branchestandard. Og det er klart, at den tillid, og den måde at behandle os på, bidrager til det samlede billede, hvor NOC2go jo er helt central. Det spiller godt sammen” slutter Niels Koerse.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld nedenstående, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.