NOC2go, Overvågning

Kolding fik mere tid

Man må følge med tiden, lyder et gammelt mundheld. Det handler om at være med på udviklingen, for ikke at ryge bagud i ræset. Men i en tid, hvor it-afdelingernes funktioner, ansvar og roller er i stor forandring, så handler det også om noget helt andet. Nye it-services og outsourcing klarer ærterne og frigør vel en masse tid? JA – lyder det fra en it-driftschef med 7000 brugere – men det handler ikke om at spare tid! Det handler om at flytte tiden – til netop dér, hvor det giver værdi til din forretning.

Skrevet september 2017

Drop al snak om, at it-afdelingen bliver umyndiggjort eller arbejdsløs, når funktioner og kernekompetencer lægges ud af huset. Den sang har udløst anspændte debatter de seneste år – og med god grund. ”Nogen” uden for it-afdelingerne kunne måske fristes til at tro, at når en given funktion lægges ud af huset, så sidder it-folkene og spiller Hjerterfri? Men i og med, at det ikke kun er it-afdelingerne, som ændres, men også selve måden, man driver forretning på anno i dag, så hænger tingene sammen. Og det skal man acceptere inden for og uden for it-afdelingerne.

Hos Kolding Kommune sidder it-driftschef, Lars Kim Lund, med overblik over 7000 brugere og kritisk it i kommunens livsvigtige institutioner – og dermed også den tid, som driften og vedligeholdet kræver. Men for ham handler snakken slet ikke om at spare tid. Det handler om at flytte rundt på tid, bruge tid rigtigt og at skabe værdi med den.

Overblik udefra og ind

”Vi var sådan set i gang, men det tog simpelthen for lang tid”, siger Lars Kim Lund om Kolding Kommunes arbejde med at opbygge et overvågnings-setup. ”Det tog for lang tid at arbejde med selve værktøjet, og det efterlod ingen tid til at arbejde med udbyttet. Derfor spurgte vi os selv: Hvor er det rigtigt at bruge vores tid?”. Naturligvis skal en stor offentlig organisation have en stærk overvågning. Det handler ikke kun om tid og drift – men i sidste ende om menneskeliv. Konklusionen kom da også ret hurtigt i Lars Kim Lund’s stab:

”Det var faktisk ikke så vigtigt, at det var os selv, der stod for den overvågning. Det vigtige var, at vi handlede på selve udbyttet”

Lars Kim Lund, Kolding Kommune

Fra værktøj til alarm

Og forklaringen er enkel nok og handler også om at flytte rundt på tid. ”Hvis andre har øjnene på værktøjet – så kan vi jo have øjnene på alarmerne”, siger Lars Kim Lund og fortsætter: ”Der var mange fordele ved at koble edgemo’s NOC2go-løsning på. Dels havde vi alle licenser til Microsoft System Center Operation Manager (SCOM) i forvejen, og dels arbejdede vi i forvejen sammen med edgemo og vidste dermed, at de havde specialister på SCOM, overvågning mv.”.

Og netop spørgsmålet om specialistviden er centralt ifølge Lars Kim Lund: ”Vores tilgang til outsourcing er ret simpel – vi hyrer specialviden. Det er meget dyrt at opkvalificere en intern specialist i overvågning og samtidig bygge en platform. Vi hyrer derfor specialister til at holde platformen kørende og opdateret, og så kan vi bruge værktøjet til at handle proaktivt – og selvfølgelig reagere lynhurtigt på en eventuel alarm”.

Læs også: "Et hamrende godt match" - historien om Mjølner Informatics og NOC2go

Man flytter sig

Den udvikling, vi selv, som individer eller afdeling, går igennem, når tiderne skifter, betyder alt. Når tiden bliver en anden, er der nye ting, du skal forholde dig til og arbejde med. Og dermed kan man forenkle den diskussion, vi indledte historien med. I Lars Kim’s optik er nye veje, ikke farlige, og det skal heller ikke kompliceres.

”Vi skal fx kunne løse andre og nye opgaver end før, så selvfølgelig skal vi flytte vores tid derhen. Alle vi it-folk skal smide noget stolthed i forhold til, hvem der har opgaverne. Og det skal vores ledelse og forretning også. Det er ikke vigtigt, at vi sidder alle mand og stirrer på et billede af vores servere. Hos os har vi for længst vænnet os til den tanke, og vi har arbejdet med at modne vores it-organisation til at blive en moderne organisation, som omfatter vores egne – og et netværk af vores ”helt egne” specialister ude fra”.

Ting tager tid

Og så er vi tilbage ved et sidste aspekt, hvad tid angår. Hvis det ikke lige handler om timer på hånden, så handler det om, hvor lang tid ting tager. Og lige her spiller den nye overvågningsservice NOC2go en væsentlig rolle. ”Jeg har været med i lignende ting før – og det kan tager måneder at komme på plads. Det er simpelthen ikke rationelt at bruge så mange penge og så meget tid på én opgave, så vi spurgte os selv: Hvordan skal vi drive det her?

Sammen med edgemo lavede vi et POC på 10-15 servere, som gik super godt, og to uger senere kørte NOC2go på størstedelen af vores servere”, lyder det. ”Man kommer hurtigt til en løsning, når man kan sparre med specialister – som er lette at få fat på – i stedet for at grave sig ned i et dybt hul på én enkel, isoleret opgave. Det handler om at handle og skabe værdi”, slutter Lars Kim Lund.

FAKTA - NOC2go (Network Operations Center to go) er en enterprise overvågningsløsning, baseret på Microsoft System Center Operations Manager (SCOM). Med et overskueligt og brugervenligt webinterface. Leveret som en service. Hvor det normalt tager mindst 5 dages implementering plus en dags månedligt vedligehold at holde SCOM kørende, kan NOC2go gøres køreklar på under en time.

edgemo service

NOC2go

Læs mere om mulighederne med en NOC2go-løsning á la Kolding Kommune's - og prøv det gratis i en måned.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.