Cisco Meraki
Effektiviseringsgevinster
Skrevet februar 2016
Vi tager lige lidt af metafor-gassen og tager fat i sagens kerne. Skive-virksomheden Idé-Pro (nu Ipes) stod for et år siden overfor en afgørende beslutning. Virksomhedens netværk og infrastruktur fungerede, men havde begrænsninger i at understøtte strategien for udvikling – både i forhold til at optimere forretningsgangene og lette produktionen. Fællesnævneren for det hele – the missing link – var at forbinde forretnings-enhederne i et netværk, som kunne bære Idé-Pro i fremtiden.
Clips, kofangere og konkurrence
Idé-Pro har igennem årene specialiseret sig i produktion af prototyper og små serier af elementer – fra clips og kofangere til værktøj, hvor de i dag er en stærk spiller. Det unikke er netop prototypedelen og små serier. De producerede varer bliver lavet med en standard på fuld højde med serieproduktion, og så holdes priserne nede på et konkurrencedygtigt niveau. Forretning og produktion er sat op, så det er billigt og hurtigt og dermed kan konkurrere med Fjernøsten. Det skal med andre ord gå lynende stærkt fra bestilling til levering, og det kræver ikke store it-kundskaber at regne ud, at det kræver et it-setup med gode forbindelser og en stærk infrastruktur.
Tung it og lette løsninger
3D-grafik og CAD/CAM-programmer til styring af industriel produktion løfter kravene til netværket højt op. Når man dertil lægger ønsket om, at alle væsentlige produktionsenheder er online uden udfald af nogen art, så øges kravene til både adgang og stabilitet væsentligt. ”Vores kravspecifikation var ikke ukompliceret, men vi ville ikke ud i komplekse processer”, siger Idé-Pro’s it-chef, Peter, og fortsætter: ”Det skulle være let at gå til. Vi kender alt til løsninger, der kræver certifikater, og hvor man nærmest behøver månedsvis af uddannelse”. Udfordringen var at få forbundet over 13000 m2, hvor alle skulle kunne bevæge sig frit uden at miste forbindelsen. Peter konsulterede Mette Larsen fra edgemo, som hurtigt henviste til en Cisco Meraki-løsning. ”Det var næsten for let. Vi fik et valgfrit antal access points og fik lov til at teste af kvit og frit. Og cloud-administrationen blev konfigureret for os. Det var trial & error, og det satte næsten sig selv op. Løsningen kom med posten, og vi kunne gå i gang med at teste med det samme”
Den nemme løsning
Et netværk er vel et netværk? Jovist. Brugerne har vænnet sig til at kunne koble sig på allestedsnærværende trådløse forbindelser helt enkelt og let. Men fra virksomhedernes side er virkeligheden ikke altid så let, som den, vi nu skal beskrive. At sikre stabile forbindelser kræver, at man investerer i sin planlægning og konfiguration, og hér spiller en lille forskel en stor rolle. ”Cisco Merakis nye netværksløsning har taget bøvlet ud af hænderne på it-afdelingen og lagt administrationen op i skyen. Dine access points konfigurer sig selv på plug & play-manér, og cloud-administrationen reducerer behovet for konsulenttimer betragteligt. Man behøver slet ikke vide, hvad de mange prædefinerede konfigurationer består af. At flytte administration fra on-premise til skyen lyder banalt, men udbyttet er stort” siger Mette Larsen fra edgemo.
Forventninger og fejringer
”Det var et ønske om flere muligheder i vores produktionsområde, som drev det primære behov for det nye netværk. Men i dag fejrer vores logistikafdeling vores løsning. De har oplevet mere end en halvering af deres registreringstid og har meget færre indtastninger. Og det har også gjort vores registreringer mere troværdige, da de er tættere på det virkelige billede, da vi nu kan følge enhederne i systemet.
Det er en stor gevinst, at vi oplever store ressourcemæssige besparelser i vores logistik og produktion”, siger Peter og fortsætter: ”Det er ikke kun de forventede gevinster, vi fejrer. Vi har fået løsninger på små problemer, som har vist sig at have stor effekt for os”.
Mobile sidegevinster og Hackede gaffeltrucks
Et problem, som de fleste virksomheder nemlig bøvler med, er håndtering af de ansattes mobile enheder og adgangen til virksomhedens netværk fra netop disse.
”Vi opdagede hurtigt en lille, men meget væsentlig sidegevinst ved vores Meraki-opsætning. Vores ansatte behøvede ikke længere at tilgå og dermed belaste vores interne netværk – alle mobile enheder er nu på vores nye gæstenet, og ingen taber forbindelsen – så betydningen af at have løst et lille irriterende og lavpraktisk problem, har vist sig at have stor effekt. Nu er det også nemt og sikkert at give serviceteknikere adgang” siger it-chefen Peter.
Og nu til historiens lille, krølle på halen: ”Med en seamless trådløs dækning blev det også muligt for os at installere en fuld ERP-klient på samtlige af vores trucks i vores produktion og lager. Ikke bare en håndscanner eller en tablet-løsning. Vores trucks er nu udstyret med en fuld ERP-klient på en 24” touch-enhed, som betjenes af føreren fra førerhuset – og det ser ikke kun smart ud. Det virker!” understreger han.
Skyhøje forventninger til fremtiden
”Vi har måttet gøre nogle ting selv – efter eget valg – men Cisco Meraki er intuitivt og nemt, og der, hvor vores egen kunnen ikke rækker, så er supporten hos både edgemo og Meraki hurtig og god. edgemo gør tingene på deres helt egen måde, og man er aldrig bare et nummer i køen” lyder det. ”Cisco Merakis administration i skyen er en geni-streg, og i forhold til tiden fremover, så er systemet lige så skalérbart, som det er intuitivt. Så når vi udvider, så er det mildest talt let for os at udvide netværket. Vi har derfor høje forventninger til fremtiden” slutter Peter fra Idé-Pro.
Tænd kontakten