PC2go

En Verden af PC'er

Fra Danmark til hele verden. Sådan er hverdagen hos den danske industrisucces, Haarslev Industries - stiftet 1973, men med rødder mere end 150 år tilbage. De er markedsledende på fremstilling af produktionsudstyr til blandt andet fødevareindustrien. Mange mennesker, mange lande = mange PC’er. Men den udfordring har man styr på hos Haarslev’s it-afdeling. De har nemlig fået del i en stor PC-automat. Den står på en mark ved Aarhus og den kan med et klik på et webportal sende en PC om på den anden side af jorden. Færdig, 2go, værsgo!

Skrevet april 2019

Siden historien blev skrevet, har Mikkel Smiszek skiftet job. Det ændrer dog ikke historiens aktualitet eller Haarslev's tilgang til opgaven/projektet.

Tættere på brugeren – tættere på forretningen

Klargøring af PC’er til rigtig mange mennesker fordelt på 22 lande er en suppedas af lavpraktik og en endeløs række af tidskrævende hands-on-gerninger. Med et stigende fokus på forretningsorienteret it og behov for strategisk sparring med den enkelte bruger, havde man hos Haarslev brug for en løsning, så man kunne blive ajour med udviklingen. For it-ansvarlig, Mikkel Smiszek havde det længe været en ambition at frigøre hans it-supportere til at tage sig af brugerne – og frakobling af PC-håndtering lå lige for.

”Vi havde ikke sat os ned og regnet på timerne. Det var slet ikke nødvendigt, da behovet var så tydeligt, og vi kan jo se nu, at vi selvfølgelig sparer mange timer”,  siger Mikkel. ”Der sker rigtig mange ting i branchen lige nu – den klassiske it-afdeling er i udvikling, og der stilles nye og flere krav til it-medarbejderne, som er langt mere forretningsorienterede end tekniske – derfor var hardwarehåndtering en bremse for os”. Det gik da også hurtigt, da Haarslev blev kontaktet af edgemo og præsenteret for det nye PC2go-koncept.

”Før købte vi selv maskinerne. Vi byggede dem, installerede og sendte. Det tog en god dag per PC. Og når man er ude i 22 lande og har rigtig mange PC’er hos brugerne, så er der virkelig ressourcer at kigge på. Nu bestiller vi direkte på vores PC2go-portal, hvorefter edgemo klargør, installerer og sender direkte til den enkelte bruger”. På den måde er der stor forskel på før og nu, hvad angår PC-håndtering hos Haarslev. ”Det er også væsentligt at sige, at edgemo konfigurerer vores PC’er ud fra det samme image – det gør det fx meget nemt at genskabe en ødelagt PC på en ny”, siger Mikkel.

2go ud i verden

Haarslev Industries’ globale position er en spændende - og håndgribelig - udfordring for Mikkel, når det kommer til fx PC’er. ”Indtil nu skulle de andre lande, fx Spanien, bestille hos os, hvorefter vi bestilte, modtog og sendte. Men det ændrer sig rigtigt meget nu. Vores PC2go-løsning giver alle de andre lande mulighed for at tilgå vores webportal – og bestille direkte. Derefter udgår maskinen klargjort fra edgemo og direkte ud til en bruger i fx Spanien. Vi har lige shippet de første maskiner afsted mod udlandet, så det forventer vi os meget af”, lyder det fra Mikkel.

"Det giver så meget mening. Jeg kan frigøre ressourcer her i Danmark – og de andre lande sparer tid. Og tid er jo penge, som bekendt. Som at trykke på en automat”.

Up2 speed med samarbejde i øjenhøjde

Det hele er dog ikke teknik. edgemo bryster sig af at have en særlig relation til sine kunder – og til hinanden internt, i forhold til hvad man ellers ser i branchen. Men hvad tænker Mikkel og Haarslev?

”Det er ikke som noget, vi har prøvet før”, siger Mikkel og fortsætter: ”Det er virkelig i øjenhøjde, og edgemo kan mange ting. De kan fx håndtere at få feedback. Vi havde nogle interne udfordringer, da vi startede, hvor vi selv hang lidt i bremsen. Men med deres facon, så er det bare meget nemmere at udrede sådan noget. Det er jordnært, næsten familiært og man kan sige alting ærligt. Og så er det jo hyggeligt at være med i alle deres sociale arrangementer. Så man kan sige at både partnerskabet og det tekniske kører rigtig godt nu. Sparring på, hvad der sker i morgen er vigtig for os. Og her er de også proaktive”.

Den rigtige vej er standard

Og apropos i morgen, så mener Mikkel Smiszek da også, at udviklingen går den rigtige vej. ”Jeg er glad for den vej, tingene peger nu. Services som PC2go påvirker dén udvikling. Jeg går meget ind for standardisering hele vejen rundt – det giver os mulighed for at have en bedre kontakt til brugerne. Og når man kan sidde og administrere en global PC-løsning på denne måde, så begynder det at ligne noget”, siger han.

”Vores mantra er også, at vi skal være der, hvor vores forretning er. Vi er kommet meget tættere på, og vi har set et skift i fokus, som går i den retning. Vi er også koblet på edgemo’s software-service, SOFT2go, så tingene hænger godt sammen. Men vi er nødt til at sige, at det internationale aspekt er super essentielt – det giver helt nye muligheder”, slutter Mikkel Smiszek.

Supply Chain Services

PC2go

Læs mere om mulighederne med en skræddersyet PC2go-løsning á la Haarslev Industries'.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.