Kære kunde, partner, læser og ven
Varmt velkommen på vores nye edgemo.com. Vi har glædet os længe og meget til at kunne slå dørene op til et helt nyt edgemo-univers - nyt website og en helt ny shop.
Vi er stadig edgemo, helt ind i kernen, og faktisk gør denne forandring det bare endnu mere tydeligt! Kulturen er stadig stærk, og vores edgemo people er nu endnu tættere på dig, når du bevæger dig rundt på både website og shop. Tiderne skifter, og selvom de gamle bukser var rare at ha’ på, så bliver sådan nogle godt slidte med tiden. Til sidst sidder de løst, og det er ikke er rart for nogen.
Dit edgemo
I shoppen, der handles. Det skal været let - og det er det! Vores nye shop er ikke kun flottere. Den kan ganske enkelt bare mere end den gamle. Det understreger vi med vores, og dit, nye kundecenter, My edgemo, som du kan se, når du er logget ind.
På My edgemo har du al din historik, du kan lave lister og ønskelister, du kan se bufferlager og dine klippekort, og du kan oprette brugere til din organisation – og meget, meget mere. Faktisk er der så meget mere at sige, at vi har samlet et afsnit alene om funktionaliteter og fortræffeligheder nederst i denne artikel.
Det ville ligne os dårligt at gå solo. Vi har vores kunder med i stort set alt, vi gør, og vores nye shop er ingen undtagelse. Shoppen og My edgemo er blevet til i samarbejde med og med kyndig afprøvning fra et advisory board, bestående af kunder.
Fra gammelt til nyt
Men hvordan og hvad nu, tænker du måske? Lad og sige det med det samme: Vi skifter selvfølgelig ikke alle brugere samtidig. Punktum. Både af respekt for dig, og for at sikre, at oplevelsen bliver bedst mulig, så vi fx kan tilrette funktionalitet.
Den gamle shop lever altså lidt endnu, og det aftales individuelt med alle kunder, hvornår man skifter fra den gamle til den nye shop. Du modtager en mail med nærmere info samt et nyt login fra din primære Inside Sales-kontakt kort før, vi flytter din organisation over. Og har du et konkret ønske til tidpunkt, så siger du bare til.
Funktionaliteter og fortræffeligheder
Vil du shoppe på engelsk eller dansk?
Du kan nu selv bestemme, om du vil shoppe på dansk eller engelsk hos edgemo. Vælg sprog i øverste højre hjørne.
My edgemo
My edgemo er dit nye kundecenter. På My edgemo finder du:
- Ordrer & fakturaer: Se alle dine ordrer og eksportér til Excel
- Lister: Organiser dine favoritprodukter
- Bufferlager: Se dit bufferlager og bestil varer
- Klippekort: Se dine klippekort, hvis du har nogle. Eller spørg din yndlings-edgemo, hvis du vil vide mere om klippekort.
- Brugere: Opret og redigér brugere i din organisation, hvis du er masterbruger.
Temaer
Under temaer finder du udvalgte produkter og brands, vi anbefaler og selv bruger samt relaterede artikler, cases og nyheder. Gå på opdagelse og lad dig inspirere.
Sammenlign produkter
Du kan nu sammenligne produkter med vores nye funktion "Sammenlign produkter" - og nemt sende et link med sammenligningen til din kollega. Sådan får I bedre overblik over de produkter, der matcher behovet.
Kabelguide
Vi har udviklet en ny kabelguide, som inkluderer alle vores kabler og giver nemmere filtrering, samt en søgefunktion til hurtigt at finde præcis det kabel, du søger.
Glæd dig til webchat
Vores nye Webchat giver dig hurtig adgang til dine faste Inside Sales Specialister, så du hurtigt og nemt kan stille spørgsmål og få hjælp. Vælg den ønskede specialist fra dit Inside Sales team og se, om de er online eller ej. Webchatten er endnu ikke aktiv, men åbner snart.