Skrevet af

Charlotte Klitgaard, Inside Sales Manager

Charlotte Klitgaard Lauenborg er Inside Sales Manager i edgemo, og for nylig måtte hendes ThinkPad T470 en tur på skadestuen med et forstuvet bundkort. Heldigvis havde vi lige fået en spritny Lenovo T490 ind ad døren til test, så den blev staget med edgemo-image, og på rekordtid var Charlotte tilbage på tasterne.

”Mine primære arbejdsopgaver centrerer sig om computeren med ordreindtastning, administration af vores webshop, Navision, Excel og leverandørportaler på web. Jeg kan intet lave uden pc’en, og jeg har den med overalt,” fortæller hun da vi sætter os i tv-stuen til en snak om hendes oplevelse af ThinkPad’en over den sidste måned. Hun har brugt ThinkPads i 15 år, før hun kom til edgemo, så det var nærliggende for hende at fortsætte med det.

Man ved hvad man får

"Man ved hvad man får, og det er superstabilt. Den er industriel og på en måde lidt rå.”

Kvadratisk-ish, praktisk, uden dikkedarer

”Jamen… den virker bare. Det er som chokoladereklamen siger: Kvadratisk, praktisk, god. Der er ikke nogen overraskelser, intet overflødigt og ingen speciel wow-faktor, når man pakker en ThinkPad ud. Man ved hvad man får, og det er superstabilt. Den er industriel og på en måde lidt rå.”

Når snakken falder på, hvad hun specielt vil fremhæve, er det også de helt traditionelle værdier hun nævner. ThinkPad T490 leverer al den kraft, hun ønsker sig af en arbejds-pc. Testmodellen har i5-processor og 8 GB RAM, og kværner lystigt løs med et utal af åbne faner i Chrome-browseren, side om side med Navision, Outlook, Excel, Skype, Microsoft Teams… og en masse andet. Hun er især imponeret over batteritiden.

”Jeg havde glemt min strømforsyning en dag, jeg skulle ud af huset, og den kørte uden problemer hele arbejdsdagen på en opladning hjemmefra. Den har også været med på en del kundemøder og møder internt i huset med masser af strøm på batteriet. Typisk har jeg et par møder om dagen, så den ryger meget ind og ud af USB-C docken, hvilket heller ikke en eneste gang har givet anledning til problemer. Den har væsentligt længere batteritid end T470’eren.”

Stabilt og sikkert valg

Hendes oplevelser siger nok i virkeligheden meget om, hvorfor man vælger Lenovo, mener hun. Hendes klare opfattelse er, at mange virksomheder ruller ThinkPads ud, fordi de står for både kvalitet og mindre bøvl for it-afdelingerne. Og de kan tåle nogle tæsk, hvilket er med til at sikre en lang holdbarhed.

Maskinen Charlotte har lånt kommer fra Lenovo's demopulje og var derfor ikke sat op til at køre edgemo’s programmer eller i vores miljø. Opgaven med at klargøre maskinen til edgemo’s miljø blev løst på kort tid, så Charlotte kunne komme tilbage til dagens opgaver. Processen med at klargøre en maskine i dag er så standardiseret, at det er svært at udpege de store forskelle mellem pc-generationer, hvilket understøtter Charlotte's teori om minimalt bøvl for it-afdelingerne.

”Der, hvor der kan være noget at komme efter, er i forhold til fysiske opdateringer. Eksempelvis hvis man vil have flere RAM i en maskine. Her kan det betale sig at overveje, om man vil have en T490 eller T490S. S-modellen er lidt tyndere men uden de samme muligheder for udvidelser og konfigurering af hardware, som T490 tilbyder,” forklarer Charlotte. Her er vi nede i marginalerne, hvor det er formfaktoren, der kan have en betydning. Eksempelvis kommer T490S ikke med RJ45-netværksstik, men det gør T490.

De få steder, Charlotte kan sætte en finger på T490'eren, er, at pc'ens flader nemt tager imod fedtede fingre, og så er den tungere end tilsvarende pc’er fra konkurrenterne.

Vinder på marginalerne

”Jeg vil hellere have en lidt tungere maskine med bedre batterilevetid, og som kan holde til at komme med overalt. En jeg kan stole på.”

Klargøring

Med edgemo PC2go får du Danmarks letteste bestilling og klargøring af ny hardware - og du er sikret fuld gennemskuelighed på prisen i hele maskinens levetid. Og så sparer du tid!

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.