Sidst i november drog vi en lille delegation af edgemo og kunder til HPE Discover i Madrid. Konferencen har deltagere fra hele verden og byder blandt andet på masser af nyt jern samt et unikt indblik i samspillet mellem lynhurtige racerkørere og endnu hurtigere databehandling.
I 2018 var fokus på Edge og Cloud. Det var fedt at være på en kæmpe konference, hvor der stod edge overalt. Bare ærgerligt, at der ikke blev plads til et mo i enden.
HPE Discover giver mulighed for at opleve alt det nyeste fra HPE og deres samarbejdspartnere. Med 8.000 deltagere - distributører, forhandlere, slutkunder og HPE selv - var der nok at se til og masser af mennesker at snakke med.
Jeg brugte selv tiden på at opleve de mange indlæg samt på at gå rundt i udstillingen og suge de mange nye teknologiske indtryk til mig. Det var dog ikke kun på konferenceområdet, tiden blev brugt. Det sociale gik hånd i hånd med det faglige på de tre dage i Madrid.
Inspirerende forum
Hotellet var et ægte 'danskerhotel'. Altså ikke på den der fortærskede grisefestfacon. Der var simpelthen bare fyldt op med folk fra Danmark. Som en af vores deltagere, Henning Berggreen, der er Enterprise Architect i Abena Data A/S, bemærkede: "Jeg fik netværket en masse. Vi snakker jo sammen på kryds og tværs, og det er altid inspirerende at være i et forum, hvor man få punkteret dagligdagens forestilling om, at ens egne udfordringer er unikke”.
Det sociale giver noget særligt til det fremtidige samarbejde med de kunder, der var taget med på turen. Jeg havde et par ret nye kunder med, og det var en super oplevelse, at kunne krydre de allerede gode faglige relationer, med endnu mere faglighed, og så fordøje det over en god fælles middag.
Som at bygge med Lego
Og der er ingen tvivl om, at det faglige fylder. For Henning Berggreen handlede turen til HPE Discover i høj grad om at få et ekstra lag inspiration til hans pågående arbejde med evig strømlining af Abenas it-infrastruktur.
Henning fokuserede blandt andet på Hyper Converged infrastructure. ”For os giver det bare god mening. Det er ligesom at bygge med Lego. Hvis du mangler en klods, kan du skaffe præcis dén, uden at der følger en masse andet med.”
Abenas use case-fokuserede tilgang til hele virksomhedens it-infrastruktur gør det muligt at konceptualisere services til brugerne. Og samlingen af løsninger hos en enkelt leverandør giver ifølge Henning god mening.
”Vi bruger primært HPE i hele organisationen. For os er det blevet stadigt vigtigere at dreje forretningen og vores arbejdsgange over til kunne køre off-the-shelf infrastruktur. Det betyder, at vi i stigende grad arbejder med koncepter. Eksempelvis har vi gjort vores Wi-Fi til et koncept. Det betyder, at vi har valgt en række HPE Aruba-produkter, der kan dække vores use cases. Vi har 110% af den funktionalitet, vi har brug for, ud af kassen. Det giver os rum til at vokse og lave om på forretningen, uden at netværksforbindelsen bliver en hæmsko. Sådan har vi også koncepter for storage, backup og de fleste andre services vi leverer ind i forretningen. Og så forsøger vi at tilpasse processerne, så der skal mindst mulig tilpasning af it-services til.”
Lewis Hamilton og F1-teamet
Hvor Henning og Abena har et køreklart koncept for Wi-Fi, så var det en anden form for hjulbaseret bevægelseparathed, der manifesterede sig på scenen, da HPE havde arrangeret en session med Lewis Hamilton og Toto Wolff fra Mercedes-AMG Petronas F1 Team.
”Det at se it og racerbil som en symbiose, var super spændende,” fortæller Henning Berggreen og fortsætter: ”Man bruger it til at løfte F1-teamet, hvilket virker som en selvfølge, men i praksis er det ekstremt kompliceret".
Det var i det hele taget en super oplevelse at høre om teamet, og koblingen til it-delen gjorde det kun mere spændende.
Tænd kontakten