"Industri 4.0. Augmented, virtual og mixed reality. Industrial Internet of Things. Artificial Intelligence." - Fancy marketing buzzwords eller et igangværende skifte, hvor nu verdens første håndfri Android tablet, indbygget i Smart Glasses, gør sit indtog i produktionen, på lageret og i teknisk service.
I 1980-90’erne bragte automatiseringen robotter ind på linje med produktionsarbejderne - kendt som Industri 3.0. Godt 20 år inde i det nye årtusinde tager vi - med Industri 4.0 - automatiseringen et skridt videre ved hjælp af smart teknologi, og optimerer måden, vi bruger teknologien på.
For få hænder
Overskriften kunne måske henlede tankerne på manglende personale i plejesektoren. Det er dog slet ikke det, der er tale om her. Derimod en typisk problemstilling for en medarbejder eller operatør i produktionen, på lageret, eller en der udfører teknisk service - de kun har to hænder. Når de arbejder på produktionsgulvet, er det umuligt for dem at betjene deres tablet eller computer. De bevæger sig fra maskine til maskine, fra produktionslinjer til produktionslinjer - og ofte skal flere medarbejdere dele den samme tablet eller pc. Og selvom de naturligvis kan tage fx en tablet med sig, så kræver den fysisk betjening. Den kræver fokus, hvis de skal modtage instruktioner fra den. Og det hæmmer dem.
Med Industri 4.0 skal vi udnytte teknologien til at hjælpe medarbejderne med real-time data, indsigt og hjælp. Og her kommer Smart Glasses ind i billedet. For med Industrial Internet of Things og Augmented Reality i Smart Glasses kan vi frigøre medarbejdernes hænder, give dem adgang til real-time data, dokumentation og hjælp - uden at de skal bruge en pc. Og til skeptikerne: Der er altså sket enormt meget, siden Google introducerede Google Glasses i 2013.
Håndfri Android tablet indbygget i Smart Glasses
Et af de mest banebrydende produkter på området kommer fra RealWear. RealWear HMT-1 er verdens første håndfrie Android tablet indbygget i Smart Glasses - specielt lavet til medarbejdere og operatører i industrien.
En ruggedized hovedmonteret enhed, der kan fastgøres til sikkerhedshjelme eller caps og bruges i både våde, støvede, varme og farlige industrielle miljøer. Med en høj-opløsnings-skærm foran dit ene øje, der giver oplevelsen af en 7” tablet, og med både kamera og noise cancellation-mikrofoner er den medarbejderens nye industrielle dashboard! Altid tilgængelig, fuldstændig håndfri, med stemmestyring og baseret på Android 8.1. RealWear HMT-1 fås i både en almindelig udgave, der er IP66 og MIL-STD-810G certificeret, og en ATEX-certificeret udgave - også kendt som Intrinsically Safe - kaldet HMT-1Z1.
Den har Microsoft Teams!
Som Microsoft's CEO, Satya Nadella, fortalte i sin keynote på Microsoft Inspire 2020, har RealWear HMT-1, Microsoft Teams. Det er banebrydende, og brugen af Microsoft Teams indbygget i RealWear HMT-1 giver en række vilde muligheder. Se bare eksemplet i videoen herunder.
.
Mulighederne med RealWear HMT-1
Herunder er blot nogle af de muligheder, vi har fantasi til at forestille os - find selv på flere.
- Én specialist kan supportere adskillige fabrikker og operatører
Udnyttelse af remote specialister, erfarne teknikere eller såkaldte SME’er/Subject-Matter Experts til at assistere operatører med tovejs videokald via Microsoft Teams - Visuel dokumentation og kvalitetssikring
RealWear HMT-1 er udstyret med et HD-kamera, der kan tage billeder og video - også på svært tilgængelige steder, fx tunneller, tårne eller bag store maskiner og udstyr - Remote undervisning
Træning af operatører med hands-on træning, men hvor underviseren er remote - Realtidsdata i forbindelse med inspektion og vedligeholdelse
Industrielle IoT-løsninger med RealWear HMT-1 giver operatører de realtidsdata, de har brug for, når de betjener, inspicerer eller vedligeholder udstyr - Håndfri visning af dokumenter
Visning af dokumenter på HMT-1 gør det muligt for en operatør at se tekniske manualer, håndfrit, hvilket forbedrer produktiviteten og sikkerheden - Håndfri betjening af apps m.m.
Med digitale workflow-løsninger via apps på HMT-1 bliver tjeklister, dataindtastning og visuel dokumentation sikret - igen håndfrit
Flere større virksomheder som fx Airbus, BMW, Shell, Total og Volkswagen har allerede implementeret RealWear HMT-1, og en del danske virksomheder - blandt andre Vestas - følger trop. edgemo's egne Infrastructure Specialists inden for Microsoft Teams er også ret begejstrede, så mon ikke vi kommer til at se mere hertil.
Tænd kontakten