Der er – heldigvis – kommet grønne fortegn på det meste i dag. Bevidstheden har efter et årelangt tilløb manifesteret sig, og vi ser en mere eller mindre samlet klode ændre fokus, så planeten klarer skærene på lang sigt. Bæredygtighed som agenda og tendens i it er langt fra nyt. Men udvikling sker i ryk og brydninger, og lige nu står den samlede it-branche globalt overfor et af de mest markante skift i både handling og bevidsthed, når det kommer til at tænke bæredygtigt. Vær klar til at lette anker – den næste grønne bølge ruller allerede.
Massivt skifte på vej – efter langt tilløb
I it-branchen tager vi lige nu syvmileskridt i udviklingen af ikke bare grønne løsninger, men også i forankring af en grønnere bevidsthed. Det har krævet et solidt tilløb, men nu står vi overfor en af de mest markante udviklinger hidtil. Vi er kommet på den anden side af, at det hele er producenternes ansvar, og at man kan nøjes med en bæredygtig emballage eller lidt genbrugsplast. Løsninger, som gør bæredygtighed håndgribeligt og uhyre detaljeret målbart, ser nu dagens lys. Det gælder eksempelvis for Lenovo. De har med initiativer som Think Green og CO2 Offset spillet en bold ind på den globale bane, og der var i dén grad nogen til at spille den videre. Med CO2 Offset giver Lenovo nu – som de første i hele it-industrien – deres kunder mulighed for at kompensere for egne pc’ers miljøpåvirkning. Helt ned på det enkelte serienummer! Og det viser sig, at branchen er SÅ klar!
Fra Søborg til Singapore på under ét år
Hos Lenovo, som i mange år er gået forrest i den grønne udvikling, er man ikke i tvivl om, at det går stærkt nu. Stefan Larsen, EMEA Head of Environmental Services hos Lenovo fortæller: ”Vi oplever en enorm efterspørgsel på vores CO2 Offset-service, og vi ser det som en indikator for, hvor vi er på vej hen. En meget interessant indikator endda. Vi søsatte projektet for blot et år siden, og planen var, at det skulle forankres og drives i Norden. Men i løbet af kort tid oplevede vi meget stor interesse fra Tyskland og Frankrig, og nu er vi gået fra en nordisk tankegang til en decideret global tankegang – inklusiv USA og APEC-lande”, siger han og fortsætter: ”Det er et tegn på, at den grønne udvikling rykker sig meget hurtigere end forventet. Helt konkret er vi gået fra at få en idé i Søborg, til at den i dag er realiseret i Singapore – på under et år”.
Danmark har i mange år været et forgangsland for udvikling af bæredygtig teknologi og løsninger. Det har skabt en bevidsthed og en parathed, som Lenovo har mærket med lanceringen af deres grønne services. ”I Norden er vi, hvis ikke førende, så i hvert fald de drivende kræfter. Og de danske virksomheder er meget langt fremme”, fortæller Stefan Larsen. ”Fokus og efterspørgslen på grønne løsninger var jo tilstede i Norden, før vi søsatte CO2 Offset, så Danmark og Norden var global Launch Customer på projektet, og i dag er det en global offering”.
Samarbejde er nøglen til succes i fremtiden
En af de helt markante ting, som kommer til udtryk i dette paradigmeskifte, er, at ingen kan klare det selv. Forstået på den måde, at det ikke kun er kundens opgave eller kun er producenten eller leverandørens opgave at efterleve grønne krav. Et skifte, som Stefan forklarer: ”Vi er nødt til at arbejde meget tættere sammen med vores kunder for overhovedet at opnå optimale grønne løsninger”, siger han og fortsætter: ”Tidligere var det meget op til producenten at fremlægge, hvad der skulle ske. Men nu ændrer det sig helt entydigt til, at det SKAL være et samarbejde. Og vi kan bestemt se en stor interesse i samarbejdet fra kundernes side”. Stefan understreger dermed et nyt skifte i måden, vi samarbejder i it-branchen. ”Jeg tror personligt, at samarbejdet mellem producent og kunde kommer til at ændre sig fremadrettet. Båret af den grønne agenda. Vi oplever allerede nu, at kunderne kommer proaktivt og efterspørger; har I nogle nye tiltag på miljø. Samarbejde er et vigtigt parameter at huske på, hvis man vil opnå en optimal grøn løsning”.
De store viser vejen
Morten Arknæs, CCO i edgemo og med bag scenen på store internationale leverancer af devices og supply chain services, bekræfter, at man også som leverandør oplever den aktuelle udvikling. ”Vi ser udviklingen bredt, men det er tydeligt, at enterprise-virksomhederne viser en villighed til at gå forrest, selvom de kan komme til at betale mere for udstyret, når løsningerne er grønne. Det er et detaljeret arbejde, hvor vi fx ser på den fragttype, der benyttes fra producenten til os og videre til kunden. Virksomhederne langtidsplanlægger i stigende grad, så vi fx kan fragte varerne med en båd eller et tog i stedet for et fly i tide og utide. Dét er et markant skifte, og det bekræfter også samarbejdselementet, idet indsatserne kommer fra både producent, leverandør og fra kunden selv”, lyder det fra Morten.
At den grønne agenda er forankret hos de helt store virksomheder har dog et naturligt afsæt. De har nemlig ikke noget valg, mener han. Men det betyder ikke, at det hele sker på trods – tværtimod er det i dag en helt central del af at positionere sig. ”Enterprise ønsker at sætte eksemplet for andre, og de stiller derfor krav til deres danske underleverandører. Det påvirker hele forsyningskæden, og når man så begynder at hjælpe hinanden i hele kæden, bliver det virkelig interessant – så ser vi en helt ny form for impact. Og det er allerede i gang”, fortæller Morten.
”Der bliver tænkt i alle parametre – vi ser endda producenterne vise CO2-tallene på pc’erne. Vi ser virksomheder helt ned i det små overveje behovet for strømforsyninger og kabler - om man ikke bare kan genbruge dem, man har”. Morten understreger dog, at det bestemt ikke kun er de store, som bærer tendensen. ”De bæredygtigheds-tanker, Enterprise har fået, begynder vi også at se i små og mellemstore virksomheder. De står dog ikke overfor de samme krav, så det er faktisk mere af fri vilje”, fortæller han. ”Her er det måske ikke så meget fragt, da det er i mindre skala, men mere fx opmærksomhed på emballage osv.”.
Bæredygtighed skal være håndgribeligt
Lenovo’s Offset-projekt er et eksempel på samarbejdet mellem producent og kunde. Det er en service, der gør den grønne løsning håndgribelig for kunden. Stefan forklarer: ”Før var vi ude at sige nu bruger vi bambus i vores packaging osv. Men så siger kunden; og hvad så? Hvordan gør det OS grønnere? Men fordi, vi nu er helt nede på serienumre og certifikater i Offset-servicen, kan vi gøre det målbart for kunden, og de kan bruge det i deres grønne regnskab. Og igen – Offset-servicen er baseret netop på samarbejde, og på at alle bidrager. Så det går skridtet videre, end at vi som producent ”bare” siger, at vi har strategier for brug af plastik, bambus, transport etc.”.
Corona på grønt og ondt
Den globale Corona-krise har haft stor indflydelse på bæredygtighedsagendaen. Ifølge Morten Arknæs er det både godt og skidt. ”Corona har helt tydeligt både accelereret og bremset udviklingen, men det er på to forskellige fronter. Krisen har accelereret hele bevidstheden”, siger han, og dermed er der et sammenfald i de erfaringer, Lenovo har gjort sig med lanceringen af CO2 Offset-servicen. Men med accelerationen opstår en stor udfordring. ”Sagen er, at den massive, globale knaphed på enheder gør, at mange virksomheder går på kompromis – eller er tvunget til det. Og netop derfor kommer en service som Offset ind i billedet, så man kan kompensere”, forklarer Morten Arknæs og uddyber sagens alvor: ”Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor voldsomt pressede alle er på leverancer, og for mange går grumheden nok først op for dem til jul, når de ikke kan købe lækre enheder til børnenes gaver. Men det understreger blot vigtigheden af, at virksomheder og producenter kan kompensere, indtil normalen er tilbage. Men der går et par år, før vi er dér”, lyder det.
Den moderne arbejdsplads udfordrer klimaet
Arbejdspladsen som fysisk størrelse er under forandring, og Corona-krisen katapulterede dén udvikling i meget høj grad. ”Vi kommer fremover til at arbejde mere hjemmefra”, konstaterer Morten Arknæs. ”Så hvordan laver man så hjemmearbejdspladsen bedst muligt og mest bæredygtigt? Går man ind og minimerer antallet af pladser på firmalokationen? Genbruger man maskiner og sender dem ud i hjemmene? Der sker mange kreative ting på dette område”. Og at Corona-krisens dobbeltpåvirkning af den bæredygtige agenda kan mærkes hos en leverandør som edgemo, bekræfter han: ”Det er tydeligt. Vi har fx en større dansk kunde, som skal ud og etablere 10.000 ”work-from-home”-stationer, og de kan først få deres skærme næste år på grund af de aktuelle leveranceproblemer. Så hvad gør man? Der skal tænkes kreativt i sådan en situation”.
Sikkerhed får følge af bæredygtighed
De senere år har den altoverskyggende topprioritet i it-branchen været spørgsmålet om sikkerhed. En virkelighed, som Corona-pandemien har styrket. Dette fokus er uændret, men sikkerheden har fået følge af bæredygtighed, og det er tydeligt for Stefan Larsen og Lenovo. ”Før var fx vores Asset Recovery Service alene et issue om datasikkerhed. Men i dag er det miljømæssige mindst lige så vigtigt”, fortæller han. ”Den grønne profil spiller nu en enorm rolle, og mange vil gerne dokumentere det. Derfor tilbyder vi, at man kan få en oversigt udarbejdet. Det bekræfter det markante skifte i bevidsthed, og det påvirker fremtiden”, slår han fast, men påpeger dog, at ikke alt skubbes bagest i køen med denne udvikling: ”Jeg tror, at hvor vi plejer at se to parametre spille ind – nemlig bits/bytes og priser – så er der nu et tydeligt tredje ben. Det kommer ikke til at nytte, hvis man er OFF på miljø, men stærk på de to andre. Man skal forholde sig proaktivt til det, og vi ser også en større vægtning af det”, forklarer Stefan Larsen.
Leverandørerne skal med på vognen
At stå som leverandør ovre i hjørnet og sige, der er kun så meget, vi kan gøre, dét skal der ifølge Morten Arknæs gøres op med. ”Det er interessant. Vi står som forhandler af it-udstyr, og vores kunder stiller større og større krav til miljø-delen. Vi står med et paradoks, for hvordan kan vi være med til at påvirke tingene? Det kan vi ved at indgå i nye typer af samarbejde med producenterne, som tænker disse tanker – og også med vores kunder. Så det handler absolut om bevidsthed”, siger han og fortsætter: ”På et tidspunkt kommer vi til at stå i dilemmaer, hvor vi skal sige nej til ordrer, som ikke er grønne nok. Ordrer, hvor der ikke er dokumentation for en korrekt miljømæssig standard. På dén måde kommer vi til at påvirke tingene. Vores fokus i den grønne retning har været længe undervejs, men nu står vi alle over for et skred i tingene. Og alle skal være bevidste om, at det koster at være miljøbevidste. For vi vil alle gerne kunne være her i fremtiden”, slutter Morten Arknæs.
Tænd kontakten