The new kid on the block inden for device enrollment services er Android zero-touch. I denne artikel giver vi en introduktion til Android zero-touch, Android Enterprise og Android Enterprise recommended, herunder hvordan det tilfører værdi for brugerne, it-afdelingen og forretningen.

Apropos brugere så kan man ikke lade være med at føle sig i svært godt selskab, når selv James Bond bruger Android - nemlig Nokia's første 5G-telefon - i den 25. Agent 007-film, "No Time to Die". Se bare det lille filmklip herunder, hvor det dog er en anden af filmens hovedpersoner, spillet af Lashana Lynch, der flasher Nokia'en. Om Daniel Craig og filmselskabet bag Bond-filmen, EON Productions, kender til Android-programmerne og -koncepterne, er tvivlsomt. Men det gør du lige om lidt, når du - efter lidt Bond-underholdning - har læst denne artikel.

Android Enterprise

Android Enterprise debuterede i 2014 med Android 5.0 Lollipop som en alternativ løsning, device-producenterne kunne integrere i deres udgave af Android - for at tilbyde standard device management-API’er til MDM/EMM-værktøjer. Fra Android 6.0 Marshmallow blev det tvunget indbygget for alle device-producenter. Men Android Enterprise har ændret sig enormt meget siden Android 8.0 og tilbyder i dag:

  • En ensartet og stabil MDM/EMM-oplevelse i forhold til at sikre at politikker er pushed, og at alle Android Enterprise-enheder supporterer disse
  • 4 management modes i forhold til enheder: Work profile (BYOD) + Work profiles on fully managed devices (COPE) + Fully managed (COBO) + Dedicated (COSU)
  • Trådløs, zero-touch tilmelding af enheder til MDM/EMM-værktøj via Android zero-touch til Android 9.0-enheder på tværs af alle producenter. Det inkluderer fx Samsung app distribution og håndtering via Managed Google Play. Sidstnævnte sikrer, at godkendte applikationer kan installeres uden krav om, at brugeren har en Google-konto på enheden
  • Påtvungent device-kryptering
  • OEMConfig, der giver device-producenter mulighed for at tilbyde ekstra API’er i forhold til management ovenpå Android Enterprise, håndteret i et MDM/EMM-værktøj

Android zero-touch

Med Android 8.0 lancerede Google også Android zero-touch-programmet, som sikrer, at enheder kan provisioneres uden it-afdelingens involvering - så snart de tændes første gang, eller efter en fabriksnulstilling. Enhederne skal blot være købt af en autoriseret forhandler. Når enhederne tilmeldes Android zero-touch-programmet, kan man centralt via zero-touch-portalen oprette konfigurationer, dvs. tvunget indrullering i et MDM/EMM-værktøj*, og tilføje dem på forskellige enheder. 

Til at begynde med var Android zero-touch en mulighed for device-producenter, men et krav for Android Enterprise Recommended enheder.

*) Fx Microsoft Endpoint Manager, tidligere kendt som Microsoft Intune

Android Enterprise Recommended

Målet med Android Enterprise Recommended devices er at sikre, at man som organisation kan vælge enheder, der er godkendt af Google i forhold til at udnytte den fulde funktionalitet fra Android Enterprise. I Android Enterprise Recommended-programmet deler man enheder op i 2 kategorier:
Knowledge worker devices og Rugged devices (se eksempler i billedet ovenfor).

For at få stemplet Android Enterprise Recommended skal enhederne leve op til følgende krav:

  • Hardwarespecifikationerne skal leve op til minimumskravene for følgende Android-versioner: Android 8.0+ (Knowledge worker devices) eller Android 7.0+ (Rugged devices)
  • Understøtte Android zero-touch
  • Producenten skal levere Android sikkerhedsopdateringer inden for 90 dage fra lancering af Google, i minimum 3 år for Knowledge worker devices eller 5 år for Rugged devices
  • Producenten skal tilbyde minimum 1 operativsystem-opgradering til enheden

Android Enterprise Recommended devices er altså enheder, man som virksomhed trygt kan vælge, da de lever op til ovenstående krav. Det anbefales dog at prioritere Android One-enheder over Android Enterprise Recommended-enheder - begrundelsen herfor kan du læse i afsnittet om Android One lige herunder.
Se alle Android Enterprise Recommended devices i edgemo shoppen.

Android One

Android One er mere end bare en version af Android, producenterne kan benytte. Det er nærmere et partnerskab mellem producenten og Google, der sikrer hardwarens og softwarens samarbejde samt overholdelse af Google's række af strenge krav - se bare her:

  • Android One-enheder skal være brandet som Android One-enheder
  • Android One-enheder skal modtage sikkerhedsopdateringer hver 30. dag
  • Android One-enheder skal modtage minimum 2 operativsystem-opgraderinger fra lanceringen af enheden
  • Android One skal leveres som et vanilla operativsystem UDEN bloatware-applikationer - dvs. det reneste Android, man kan finde

Der er pt. én producent, der er gået mere eller mindre all-in på Android One-programmet, og det er Nokia. Nokia har en næsten komplet portfolio af Android One-enheder. 
Se alle Android One-enheder i edgemo shoppen

Fordi Android One sikrer, at en enhed modtager sikkerhedsopdateringer hver 30. dag og modtager minimum 2 operativsystem-opgraderinger - hvilket altså er bedre og mere end Android Enterprise Recommended - bør Android One prioriteres over Android Enterprise Recommended, når vi vælger enheder.

edgemo er autoriseret af Google som Android Enterprise Device Reseller og kan tilbyde Android zero-touch for Android Enterprise med både oprettelse, integration til jeres MDM/EMM-værktøj, levering af enheder og drift af løsningen.
Vores højt certificerede Infrastructure Specialists står klar til at hjælpe dig igang og i mål - allerede i dag.

Tænd kontakten

Vil du vide mere?

Udfyld felterne, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag. Du er også altid velkommen på +45 69 89 88 00 eller info@edgemo.com - og i menuen under Kontakt finder du alle edgemo people's kontaktdata.